16. juni 2019
Indehaver af Hugo?s Kælder, Thomas Madsen, modtog Køge Prisen 2019 i forbindelse med Køge Kommunes nytårskoncert på Teaterbygningen. Foto: Aoo.
gallery icon

Se billedserie

Indehaver af Hugo?s Kælder, Thomas Madsen, modtog Køge Prisen 2019 i forbindelse med Køge Kommunes nytårskoncert på Teaterbygningen. Foto: Aoo.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køge Prisen 2019 tildelt Thomas Madsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køge Prisen 2019 tildelt Thomas Madsen
LørdagsAvisen - 21. januar 2019 kl. 16:55
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Teaterbygningen i Køge dannede søndag eftermiddag ramme om Køge Kommunes traditionsrige nytårskoncert, som igen i år var opdelt i to afdelinger.

Ved årets udsolgte koncert kunne publikum bl.a. opleve sangerinden Kaya Brüel i samspil med Køge Byorkester, under ledelse af legenden Arne Svendsen, og voksenkor fra Køge Musikaftenskole.

Publikum kunne også opleve den talentfulde Damon Duo, vinder af Køge Kulturfonds hæderslegat for deres store indsats for at udbrede den klassiske musik og Hjørdis Gerup, der gav prøver på hendes store musikalitet og kompositoriske talent ,ed udpluk fra hendes afgangsprøve fra MGK Sjælland.

Som traditionen byder blev Køge Prisen uddelt i forbindelse med koncertens anden halvdel.

Det var i år 30. gang Køge Prisen, der er indstiftet af pengeinstitutterne i Køge, Køge Kommune, Køge Handel og Køge Onsdag. I år gik prisen til Thomas Madsen, indehaver af Hugo's Kælder i Brogade 19 i Køge.

Det var naturligvis en rigtig stolt og glad Thomas Madsen, som LørdagsAvisen talte med mandag eftermiddag, efter at havde sundet sig lidt oven på søndagens begivenheder.

"Jeg er meget stolt og beæret over at have modtaget Køge Prisen som betyder neget for mig. Nu har jeg været til eksamen i Køge i 13 år - nu fik jeg beviset. Det er ikke hver dag man får sådan en udmærkelse. Det er det største jeg erhvervsmæssigt har oplevet", siger Thomas Madsen.

"Det var en rigtig stor dag - ikke kun for mig, men også for min hustru og vores to børn, der stolt overværede overrækkelsen fra de forreste pladser i salen. Jeg må indrømme at jeg også var en smule nervøs. Jeg skulle jo holde en takketale, men jeg havde forberedt mig grundigt og slap trods lidt klamme håndflader og sommerfugle i maven godt fra det", fortæller en smilende Thomas Madsen.

Køge Prisen er på 25.000 kr., en Køgehøne og en buket blomster.

"Hvad pengene skal bruges til? Jamen jeg overvejer om ikke nogle af dem skal gå til en studietur til USA. Jeg har i mange år haft en drøm om at opleve bryggerierne på den amerikanske vestkyst - så nu er muligheden der for at få drømmen gjort til virkelighed", slutter Thomas Madsen, der faktisk én gang tidligere har været involveret i overrækkelsen af Køge Prisen.

Det skete da Køges ølentusiaster for få år siden modtog prisen som et skulderklap for at søsætte Køge Øldag i Hugo's Gård.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk