8. april 2020
Køge Handel havde et højt aktivitetsniveau i 2019, og i år er der skruet yderligere op for ambitionsniveauet.
Køge Handel havde et højt aktivitetsniveau i 2019, og i år er der skruet yderligere op for ambitionsniveauet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køge Handel ser frem mod et yderst aktivt år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køge Handel ser frem mod et yderst aktivt år
LørdagsAvisen - 22. januar 2020 kl. 16:50
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med alt fra bankospil og markedsdage til X Factor-casting, Sansernes Nat og julehygge i lange baner skruede Køge Handel gevaldigt op for aktivitetsniveauet sidste år, og i 2020 er der endnu flere oplevelser, markedsdage og andre aktiviteter i vente for kunderne.

På Køge Handels generalforsamling tirsdag aften gennemgik akvitetschef Katja Jensen både aktiviteterne for 2019, hvor aftenarrangementer som rock'n'roll-aftenen, Sansernes Nat og Cocktails & Fashion er gode eksempler på, at butikkerne i 2019 i fællesskab hævede ambitionsniveauet for at give kunderne ekstra oplevelser i forbindelse med shoppeturen i Køge. Og i år bliver der altså skruet yderligere op for ambitionerne.

Et af højdepunkterne i 2020 ser for eksempel ud til at blive en sommerfestival i begyndelsen af juli med kombinationen af roser og rosé som tema; en begivenhed der ventes at have potentiale til at være med til at sætte Køge på landkortet og tiltrække gæster til byen udefra. Man fortsætter også med tematiseringen af aftenåbentarrangementerne, så der i 2020 blandt andet er udsigt til en aften med Las Vegas-tema og en gentagelse af sidste års udstyrsstykke i form af en rock'n'roll-aften med biler og pinup-piger.

Dertil kommer en lang række aktiviteter som markedsdage, aktiviteter for børn i ferierne, et heftigt program for perioden op til jul, bildage og en fortsættelse af de to årlige og yderst populære bankospil, som hver gang tiltrækker omkring 600 gæster.

Omkring 60 deltagere ved generalforsamlingen, der som altid fandt sted på Odd Fellowgaarden. Formand Søren Storgaard italesatte i sin beretning nogle af de fokusområder, man arbejder med aktuelt, og de udfordringer, som handelslivet i Køge står overfor. Det gælder blandt andet betalingsparkeringen, hvor debatten om juleparkeringen blev berørt, og hvor det blev slået fast, at det stadig er Køge Handels indstilling, at der er behov for at afskaffe den nuværende ordning om betalingsparkering. Formanden glædede sig samtidig over etableringen af en ny fælles arbejdsgruppe med Køge Kommune, som skal arbejde for at styrke det lokale handelsliv. I dette forum kan man eksempelvis drøfte nogle af de aktuelle mærkesager, som Køge Handel har fokus på.

"Et eksempel er oprydningen i byen. Det kan ikke være rigtigt, at det flyder med affald i gaderne," sagde Søren Storgaard, der blandt de øvrige fokuspunkter nævnte forretningers gebyrer for at benytte byrummet, skiltning i byen og en ny detailhandelsanalyse.

Ved generalforsamlingen blev Dennis Nielsen fra Din Tøjmand valgt til bestyrelsen, da Jesper Køster, Spar Nord, trak sig. Desuden var der genvalg til Jesper Eghøje, Martin Lyngesbo og Tanja Nystrup. Køge Handel tæller aktuelt 180 medlemmer, og der er kommet 12 nye til i løbet af 2019.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk