10. april 2020
Nørregade i Køge tirsdag formiddag. Foto: pm.
gallery icon

Se billedserie

Nørregade i Køge tirsdag formiddag. Foto: pm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køge Handel finder nye veje for at servicere kunderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køge Handel finder nye veje for at servicere kunderne
LørdagsAvisen - 17. marts 2020 kl. 11:00
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En række butikker i Køge har skærpet servicen over for de kunder, der foretrækker at blive hjemme under Corona-krisen.

Både Vero Moda, Cosmo, Tendens, Din Tøjmand og Butik Life har således indført særlige udbringningsordninger, så man ikke nødvendigvis behøver at forlade hjemmekontoret eller sofaen for at handle i butikkerne.

"Er du en af dem som har nedsat immunforsvar og ikke kan gå ud, så kan du bestille varer via vores telefon 56661155. Og vi tilbyder at levere varerne gratis i hele Køge Kommune," lyder det fra Din Tøjmand som i øvrigt holder åbent som normalt.

Mange butikker i byen skilter også aktivt med, at hygiejnen er skærpet markant i denne tid med hyppig afspritning af overflader, håndtag osv. og håndhævelse af afstand. Flere har eksempelvis indført et skarpt loft på antallet af kunder i forretningen ad gangen.

Endelig er der også en række steder, der holder lukket i den kommende tid - i første omgang frem til den sidste del af måneden.

Det gælder Vinbaren, Odd Fellowgaarden, Bossa Nova, Nordisk Film Biografer Køge, Bones, Siesta, Halifax Burgers, Hugo's Kælder, Centralhotellets café, Pølsekiosken på Torvet, Café Vanilla og en række fitnesscentre. Dog holder Bones og Halifax åbent for take away.

Flere ændringer kan naturligvis ske i den kommende tid. Man kan følge udviklingen løbende på koegehandel.dk under 'Nyheder', hvor listen løbende opdateres.

Her opfordrer Køge Handel i øvrigt også kunderne til at støtte de lokale butikker i det, der må betegnes som en svær tid.

"Detailhandlen har det i forvejen hårdt, og hvis vi ønsker at Køge skal være en velfungerende handelsby fremadrettet, kræver det at alle bakker op. Handl lokalt, køb gavekort hos de restaurationer, caféer og butikker der tilbyder det," lyder opfordringen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk