26. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køge Festuge: Nyt spændende navn på plakaten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køge Festuge: Nyt spændende navn på plakaten
Opdateret 22. maj 2019 kl. 10:43
LørdagsAvisen - 22. maj 2019 kl. 10:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De musikansvarlige hos Køge Festuge kan nu offentliggøre et nyt navn på plakaten til den forestående Køge Festuge i uge 35 - fra søndag den 25. til lørdag den 31. august.

Navnet er Phlake - den danske duo der varmede op til et udgivelsesrigt 2019 med deres seneste single "Waited All Summer".

Der skulle gå et år fra deres 2. studiealbum udkom til at Phlake, der består af Mads Bo Iversen og Jonathan Elkær, igen trådte frem og gav lyd fra sig.

Det bunder i et travlt 2018 med en mange koncerter i både ind og udland.

Senest har Phlake afsluttet deres 'Can We Talk Tour', der bød på 10 udsolgte shows - bl.a. hele tre udsolgte koncerter i DRs Koncertsal.

For kort tid siden stemplede Albertslund-duoen sig ind i den øverste liga af danske artister med annonceringen af en kæmpe koncert i Royal Arena i november 2019. Endvidere vandt den duoen årets lytterhit for deres sang 'The Rascal' ved P3 Guld 2019.

Den danske succesduo tordnede i 2016 ind på de danske hitlister med kæmpe hits som 'Pregnant' og 'Angel Zoo' fra debutalbummet 'Slush Hours', der høstede fem priser ved DMA 2016 - bl.a. bedste album.

Også i udlandet har Phlake gjort sig bemærket ved udsolgte koncerter i bl.a. London, Berlin og Amsterdam samt shows på store festivaler som Lowlands, Way Out West, Dockville m.fl.

I 2017 udkom bandets anmelderroste album 'Weird Invitations' med hits som 'Chunks', 'Ouch' og 'The Rascal'.

Phlake satte publikumsrekord på Roskilde Festivals upcoming scene i 2016 og åbnede Orange Scene i 2017.

Duoen var det mest spillede navn på P3 i både 2016 og 2017 samt det mest spillede navn på samlet alle danske radiokanaler i 2018.

Phlake kan opleves på scenen på Køge Torv fredag den 30. august kl. 20.00.

pm

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk