18. januar 2018
Tre Køge-spillere, Anton Skou Møller (6), Claus Schmidt Hansen og Jakob Vive Rasmussen (11), sikrer at bolden ikke kommer i hænderne på Roskilde-spilleren der ellers gør sig ihærdige anstrengelser for at overliste Køge-forsvaret. Foto: Thomas Olsen.
Tre Køge-spillere, Anton Skou Møller (6), Claus Schmidt Hansen og Jakob Vive Rasmussen (11), sikrer at bolden ikke kommer i hænderne på Roskilde-spilleren der ellers gør sig ihærdige anstrengelser for at overliste Køge-forsvaret. Foto: Thomas Olsen.
Foto: Thomas Olsen +45 20471567
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kamp nr. 13 var ikke spor uheldig for Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kamp nr. 13 var ikke spor uheldig for Køge
LørdagsAvisen - 11. januar 2018 kl. 17:58
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HÅNDBOLD Efter en kort jule- og nytårsferie, er Køge Håndbolds tophold i 2. Division, Pulje 3 atter i fuld gang med sæsonen.

Holdet kom i gang allerede sidste onsdag aften, 3. januar, hvor Køge sikrede sig videre adgang til 5. runde i DHF's Landspokalturnering, Santander Cup. Det skete med en sejr på 28-23 over TIK Tåstrup, ligeledes fra 2. Division, Pulje 3. Hvem køgenserne skal op imod i 5. runde afgøres ved lodtrækningen efter den 25. januar, hvor de sidste kampe i 4. runde skal være afviklet.

Søndag eftermiddag havde Køge igen fordel af hjemmebane da der blev taget hul på anden omgang af sæsonen i divisionen. Kampen var et led i 13. runde, men kamp nummer 13 blev ikke spor uheldig for de sejrsvante Køge-spillere, der sendte gæsterne fra Roskilde Håndbold tilbage til domkirkebyen med et nederlag på 29-21 efter føring på 15-11 ved pausen.

Kampen startede i et hæsblæsende tempo, og efter blot otte minutters spil var stillingen 5-5. Herefter begyndte Køge at trække fra og kunne gå til pause med en føring på fire. Efter pausen fortsatte de to hold med at give de mange tilskuere i Herfølge-hallen god underholdning. Roskilde kunne sagtens være med, men i målet havde Christian Sloth igen en god dag, og holdt gæsterne fra at komme for tæt på hjemmeholdet. Til sidst kunne Køge afgøre kampen med nogle hurtige scoringer til slutresultatet 29-21.

Køges topscorer mod Roskilde blev Angu Kreutzmann der kylede otte bolde i netmaskerne. Nikolaj Egon Hansen scoered fem gange, mens Frederik Orby og Brian Ankersen begge scorede fire gange.

Køge måtte iøvrigt stille op uden Jonas Orby der har beskadiget en lårmuskel - en skade der formentlig holder ham ude i to-tre uger.

Køge har nu to uger til at forberede den næste kamp, som er lokalopgøret mod Dalby G&IF lørdag den 20. januar kl. 15.00 i Køge-hallen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk