

Se billedserie
Modeldrømmene trives fint i Køge - det kunne man se på Torvet lørdag formiddag og eftermiddag, hvor Køge Handel holdt casting til et stort modeshow, som er på tegnebrættet i slutningen af september.
Der opstod hurtigt lang kø hos castingteamet, og da teamet pakkede sammen midt på eftermiddagen havde flere end 250 håbefulde modeller været til casting.
Der skal bruges omkring 60 modeller til modeshowet, hvor Køge Handel har valgt de professionelle modeller fra og i stedet åbner catwalken for helt almindelige Køgeborgere.
"Vi har valgt at bruge byens borgere frem for professionelle modeller. Vi kan alle forholde os til, at det er Jytte eller Nadja, der går på catwalken, som minder om én selv i kropsform, og som vi i øvrigt også kender fra skolen, jobbet eller blandt venner. Det er butikkernes tøj, sko, accessories i Køge, som skal vises frem i modeshowet, og derfor giver det god mening, at det er kunderne selv, der bærer tøjet," forklarede aktivitetschef i Køge Handel Katja Jensen før castingen.
Modeshowet løber af stablen 27. september, når butikkerne holder Late Night Shopping med temaet "Cocktails & Fashion".
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her