17. december 2018
Martin Lyngesbo ?fanget? onsdag morgen, da han og hele personalet havde travlt med at gøre alle jubilæums-tilbuddene klar i de to butikker i Vestergade.
Martin Lyngesbo ?fanget? onsdag morgen, da han og hele personalet havde travlt med at gøre alle jubilæums-tilbuddene klar i de to butikker i Vestergade.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jubilæum: Fra søm og skruer til fokus på bolig- og køkkenudstyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jubilæum: Fra søm og skruer til fokus på bolig- og køkkenudstyr
LørdagsAvisen - 06. september 2018 kl. 17:29
Af Jørgen Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er sket meget - både i isenkræmmer-branchen og i Køge - siden Bent Lyngesbo for 25 år siden slog dørene op til sin butik i Køge, nærmere betegnet Vestergade 14, hvor bl.a. Else Rokkjær, og hendes damer hidtil havde langet kjoler over disken til byens fruer i Rokkjærs Kjolemagasin.

Den i dag 73-årige Bent Lyngesbo, som ikke helt kan holde sig væk fra butikkerne, så muligheder i Køge, og åbnede her den 31. august, dog uden sønnen Martin Lyngesbo, der på daværende tidspunkt kun var 17 år og skulle have en uddannelse i Kvickly. Martin, der altså er 42 år i dag, var i nogle år ansat i FDB-koncernen, men for 15 år siden kom han ind i familie-foretagenet, og overtog helt og holdent butikken i Køge. I dag er han henholdsvis ejer og medejer af alle 3 butikker i henholdsvis Holbæk, Asnæs og Køge - og den 1. oktober kommer endnu en butik til, som Martin har købt sammen med en af sine tidligere ansatte, som har ønsket at stå på egne ben.

"Cecilie har lige netop det "drive" og købmandskab, der skal til for at være selvstændig i "dagens Danmark"," siger Martin Lyngesbo, "så jeg var ikke i tvivl om, at det ville være en god idé at overtage butikken sammen."

Der er mange "hemmeligheder" bag den succes, som Kop & Kande har oplevet i sine 25 år i Køge. Forudsætningen var til stede fra starten, hvor Bent Lyngesbo, og siden sønnen Martin, lagde til grund, at uddannelse og godt købmandskab var vejen frem. Begge dele har været til stede igennem alle årene, men det har også været vigtigt at følge med udviklingen. Hvor der tidligere var søm og skruer i forretningen, så er fokus rettet mod bolig- og især køkkenudstyr.

"Der er sket meget i vores branche igennem årene," fortæller Martin Lyngesbo. "Tidligere var vi jo en mere traditionel "isenkræmmer". Det har ændret sig med årene til at vi har haft mere fokus på køkkenudstyr, og da vi også fik mulighed for at udvide med naboforretningen i Vestergade 12, kom der også mere boligudstyr med ind i konceptet."

Tilbud, tilbud, tilbud
Martin Lyngesbo er fremtrædende indenfor mange områder. I sin hjemby Holbæk, hvor han nyder den sparsomme fritid med fru Pia og de 2 børn, har han bl.a. deltaget i den lokale politik, og han sidder i Kop & Kandes vareudvalgsbestyrelse. Derudover er han med i Køge Handels bestyrelse, ligesom han er fremtrædende i "Vestergade-foreningen", der står for diverse aktiviteter i gaden, bl.a. den Markedsdag, der finder sted her fredag den 7. september.

Men trods sin personlige indsats i diverse aktiviteter, er han ikke en person, der selv kan lide at være i rampelyset, og derfor afholdes der ingen reception i anledning af jubilæet.

"Vi fejrer jubilæet internt med en lille fest for personalet på næste lørdag, men ellers bruger vi pengene på de jubilæums-tilbud vi "serverer" for kunderne," siger Martin Lyngesbo. "I første omgang har vi en masse jubilæumstilbud, der gælder i en uge, fra torsdag den 6.-13. september. Men når jeg siger "en masse", så er der også kø-tilbud, hvor der er begrænset antal, så vi kan selvfølgelig ikke garantere, at alle tilbud er her i en hel uge."

Kop & Kande i Køge beskæftiger 7 personer, og samlet set er der i de tre forretninger 20 personer i alt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk