18. august 2019
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indvielse: Markant milepæl i havnens udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indvielse: Markant milepæl i havnens udvikling
LørdagsAvisen - 13. marts 2019 kl. 10:45
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En stor ladning træstammer ved kajkanten viser, at den nye kaj i den nyetablerede ydre del af Køge Havn allerede er blevet prøvet af i praksis, men det var formelt først i går ved middagstid, at de nye faciliteter på havnen blev indviet i forbindelse med en lille festlighed.

Med indvielsen af den 300 meter lange kajstrækning begynder Køge Havn nu for alvor at lukke op for de muligheder, som den igangværende havneudvidelse baner vej for. Det nye havneområde og den nye kaj giver nemlig Køge Havn mulighed for at modtage næsten dobbelt så lange skibe som tidligere, og lige så vigtigt er det, at vanddybden også er større end i dag - 8,5 meter hvilket også udvider mulighederne for, hvilke skibe Køge Havn kan modtage.

Der er med andre ord tale om en markant opgradering af forretningsmulighederne for Køge Havn, og forventningen er da også, at de nye kajområder og Køge Jorddepots nye havnearealer vil medføre en vækst på 50 procent i løbet af de næste 10 år i forhold til de omkring to millioner tons årligt gods, man behandler i dag på Køge Havn.

"Der er stor efterspørgsel fra havnevirksomheder efter arealer på Køge Havn. Med indvielse af yderligere 300 meter kaj kan havnen tilbyde både havnearealer og kajarealer til modtagelse og afskibning af varer til glæde for virksomhederne og havnens økonomi," lyder vurderingen fra bestyrelsesformand for Køge Havn, Kim Lindsø Thelin, der holdt indvielsestalen for den nye kaj tirsdag.

Indvielsen af kajen er samtidig også en markering af, at Køge Jorddepot som helhed også så småt nærmer sig afslutningen. Havnedirektør Thomas Kampmann forventer, at jorddepotet vil være helt fyldt op inden for to år, og de første af de nye havnearealer er altså allerede taget i brug. Resten af de nye kajer forventes at kunnes blive taget i brug i løbet af i år og næste år.

Fortøjningsanlægget har plads til skibe op til 200 meters længde og 30 meters bredde.

Vanddybden ved kajen er 8,50 meter.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk