6. december 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikeren har ordet: Hvor skal vi hen du?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikeren har ordet: Hvor skal vi hen du?
LørdagsAvisen - 16. november 2019 kl. 06:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I mange år har Køge kommune levet godt af stor vækst i boliger og arbejdspladser. Efter murens fald og den efterfølgende globalisering, skulle vi forholde os til industriarbejdspladser, der flyttede ud og arbejde på at skabe andre arbejdspladser. Spørgsmålet dengang var, hvad skal vi leve af i fremtiden? Det blev til en succesfuld satsning på transport og logistik med Skandinavisk Transportcenter (STC) og udvidelsen af havnen. I STC har vi mere end erstattet de arbejdspladser, vi har mistet i de store industrier.

Nu står vi i byrådet overfor arbejdet med planstrategien. Planstrategien er det indledende arbejde forud for kommuneplanen. Kommuneplanen er grundlaget for, hvordan kommunen udvikler sig. Hvor skal der være boliger? Hvor skal der være erhverv? Hvad med natur, infrastruktur osv? Det er et virkelig spændende arbejde.

STC har som sagt været en succes. Men nu er vi ved at være udsolgt. Og nu står vi ved en skillevej. Og så er det, jeg tænker på min barndoms computerfigur Hugo og hans spørgsmål; hvor skal vi hen du?

Netop hvor vi skal hen og hvad vi skal, når det handler om vores fremtidige erhvervsudvikling er således bl.a. det, vi skal arbejde med i planstrategien og kommuneplanen.

Den hidtidige erhvervsudvikling er i høj grad udtænkt i samarbejde med vores eksisterende erhvervsliv og jeg ser vores fremtidige erhvervsudvikling, ligeledes skal udtænkes i samråd med vores dygtige lokale erhvervsfolk. De har fingeren på pulsen og er oplagte at søge råd og sparring hos.

Køge kommune har siden de første visioner om STC og Køge Havn forandret sig meget, og vores omgivelser har ligeledes forandret sig med udvidet motorvej, jernbane og Universitetshospital. Vi har skabt en succes og succesen har forandret os. Vi er lykkedes.

Derfor synes jeg, vi skylder hinanden blandt byrådets partier, erhvervsliv, uddannelser og andre interessenter at stille os selv spørgsmålet, om vi skal satse på noget andet end tranport og logistik? Er vi et sted, hvor vi kan tillade os endnu større ambitioner om virksomheder, der arbejder med grøn omstilling, forskning, teknologi og andre ting, der måske knap så meget handler om lastbiler, lager, støj og miljøbelastning? Misforstå mig ikke, jeg er stolt af STC og havnen og det vi er lykkes med, men med den udvikling vi er i og ser frem imod, synes jeg, vi skal have en gennemtænkt vision for, hvad vores næste erhvervseventyr skal være.

Derfor glæder jeg mig til i den kommende tid at have dialog med vores erhvevsliv og repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner om de næste skridt i vores erhvervsudvikling. Udover generel erhvervsudvikling skal vi også tale om, hvordan vi bliver stærke på turismeområdet og hvordan vi i fællesskab kan styrke vores lokale handelsliv.

Det bliver en spændende proces med store spørgsmål og afgørende svar.

Vi skal spørge os selv om og vi skal kunne svare klart på spørgsmålet; hvor vi skal hen du?

Borgmester Marie Stærke
Socialdemokratiet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk