19. august 2019
Næstformand Bettina Mollerup ser frem til at fejre Havekolonien Havrelyngens 90 års fødselsdag. Foto: jcj.
gallery icon

Se billedserie

Næstformand Bettina Mollerup ser frem til at fejre Havekolonien Havrelyngens 90 års fødselsdag. Foto: jcj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havrelyngen i Køge fejrer 90 års fødselsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havrelyngen i Køge fejrer 90 års fødselsdag
LørdagsAvisen - 18. juli 2019 kl. 06:05
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver masser af fest og god stemning, når Haveforeningen Havelyngen på Ølbyvej 130 i Køge den kommende weekend fejrer haveforeningens 90 års fødselsdag.

"Foreningen har en rigtig sjov historie. Allerede i starten af 1920'erne talte Køge Kommune om at oprette en havekoloni. Den 1. august 1929 havde man forhandlet sig frem til en koloni og de daværende bestyrelsesmedlem, købmand Oluf Jensen, var til stede ved udstykningen til havekolonien. Det var købmand Charles Flindt fra Vestergade der udlånte sin jord til kommunen og derved fik kolonien navnet Flindtsvænget", fortæller Bettina Mollerup, der er næstformand i bestyrelsen for Haveforeningen Havrelyngen.

I anledning af den forestående runde fødselsdag, har Bettina Mollerup været en tur i arkiverne, og fundet mange sjove historier frem fra fortiden.

Havekolonien blev oprettet og underskrevet på Hotel Hafnia den 13. september 1929. Der blev nedsat et udvalg af tre medlemmer - banetømrer J. Larsen, gummiarbejder Carl Petersen og rigger Carl Larsen.

Lørdag den 14. december 1929 blev den første bestyrelse valgt og Carl Larsen blev formand. De første vedtægter for havekolonien blev ligeledes nedskrevet.

"I 30'erne gik det godt for Flindtsvænge. Alting blomstrede og man begyndte at give flidspræmier til dem der holdt sin have flottest. Bestyrelsen havde bedt gartnerne Hagen og Elvinge om at bistå med kåringen. I det hele taget gik man meget op i haverne. Man holdt således blomsterudstillinger og man kunne tilmelde sig beskæringskurser på Tøxens skole. Der blev givet tilskud fra stat og kommune. Og Carlsen-Langes Legatstiftelse gav Flindtsvænge et legat til kurset på 100 kr. Carlsen-Lange Legatstiftelse har iøvrigt bakket flot om om havekolonien gennem alle årene", fortæller Bettina Mollerup til LørdagsAvisen.

I 1943 blev det besluttet at Flindtsvænge kolonien skulle fraflytte til nye jorder på Havrevej ved stadion og kolonien fik pr. 13. marts 1945 nyt navn - Havrelyngen.

Her lå havekolonien frem til 1969 hvor man endnu engang måtte flytte - til den nuværende adresse på Ølbyvej. De sidste huse blev flyttet til Ølbyvej i 1971.

"Mine forældre var nogle af de første der flyttede ind i Havrelyngen på Ølbyvej - da jeg var fire år gammel. Så jeg har faktisk kommet i Havrelyngen gennem 50 år og det er 30 år siden jeg købte mit eget hus", fortæller Bettina Mollerup, der kom med i bestyrelsen for to år siden som næstformand.

Havrelyngen rummer i dag ca. 100 huse.

Der har gennem årene været raslet med sablen et par gange med at lukke haveforeningen - bl.a. i forbindelse med motorvejen og senest med Ringsted-banen. Men vi har overlevet, heldigvis, og sidste år blev vi "fredet", smiler Bettina Mollerup.

Stor fejring af fødselsdagen
90 års fødselsdagen skal naturligvis fejres med maner.

"Vi starter allerede i dag, torsdag den 18. juli kl. 19.00, hvor vi holder stort bankospil for haveforeningens beboere med familie og nærmeste venner.

Fredag den 19. juli holdes åbent hus fra kl. 17.00-21.00 for havekoloniens beboere og inviterede personer. Denne dag vil der bl.a. være en klovn til stede, som bl.a. vil sminke børnene. Der vil være en kebabvogn der serverer lidt let mad ligesom der naturligvis vil blive budt på noget at skylle efter med.

Lørdag holdes stor fødselsdagsfest for haveejerne.

"Vi starter kl. 17.30 hvor vores formand Johnny Nielsen byder velkommen. Herefter er der spisning og omkring kl. 20.00 bliver der en forestilling fremført af medlemmer fra Køge Amatørscene - en "revy" over havekoloniens første 90 år. Herefter spiller Peter Edelmann op til dans", slutter Bettina Mollerup.

Alle tre dage foregår festlighederne i et stort telt der er sat op ved indkørslen til Havrelyngen.

Se flere fotos fra Havrelyngen på LørdagsAvisens site på sn.dk/koege.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk