25. januar 2020
Mark Gundelach, Stephan Petersen og Jubril Adedeji i fuld fart ved onsdagens "Yoyo" test i forbindelse med træningsstarten i boblehallen ved Køge-hallerne. Foto: jcj.
gallery icon

Se billedserie

Mark Gundelach, Stephan Petersen og Jubril Adedeji i fuld fart ved onsdagens "Yoyo" test i forbindelse med træningsstarten i boblehallen ved Køge-hallerne. Foto: jcj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge har taget hul på det nye årti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge har taget hul på det nye årti
LørdagsAvisen - 09. januar 2020 kl. 06:10
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter mere end en måneds jule- og nytårsferie, var det onsdag formiddag den 8. januar igen tid for HB Køges førsteholdstrup at trække i træningstøjet.

Forberedelserne til forårssæsonen 2020 er startet og inden spillerne blev sluppet løs på Capelli Sport Stadions kunstgræs, skulle de traditionen tro gennem en "Yoyo" test i boblehallen ved Køge-hallerne.

"Yoyo" testen er en test enhver idrætsudøver skælver for. Og - for de fleste - med god grund.

"Det er en test vi altid tager på den første dag efter ferien, hvor vi tester spillernes fysiske tilstand. Herefter kunne spillerne slippes løs til træning med bold på stadion", fortæller HB Køges nye cheftræner Auri Skarbalius til LørdagsAvisen.

"Testen - en såkaldt bib-test - ligger bl.a. til grund for de kommende træningspas. Spillerne skal løbe i hold - de fleste hold bestående af fem-seks personer - et ukendt antal gange frem og tilbage de opmålte punkter over en distance på 20 meter - og ja, de skal løbe lige til de "dør" og må give op og udgå og holdet efterhånden tæller færre og færre til der kun er en deltager tilbage. Den er sej, indrømmet. Men jeg må sige at alle viste at de er seriøse idrætsfolk - det så lovende ud hvad de leverede. I vore dage er det jo sådan, at du som idrætsudøver på højt plan holde dig i gang i ferien. Du er nødt til at holde dig fit både konditionsmæssigt som fysisk. Ellers kommer regningen til dig. Du kører træt under den daglige træning, du pådrager dig skader o.l. Det var dejligt at se at alle vil det her - og de tre bedste i testen var Oliver Sonne, Mathias Høst og Stephan Petersen", fortæller Auri Skarbalius.

Auri Skarbalius kunne fra sidelinjen se spillerne knokle på årtiets første arbejdsdag, mens hans trænerstab tjekkede op på at ingen "snød", tog tid og notater fra "Yoyo"-testen.

Dagen var også Auri Skarbalius' første arbejdsdag efter at han er vendt tilbage til HB Køge efter ni års pause.

"Det er fantastisk at være tilbage. Jeg har glædet mig rigtigt meget og nu skal vi sammen have skabt en god ballast til forårspremieren mod Vejle om mindre end to måneder. Jeg glæder mig over at jeg overtager jeg en robust trup. Morten Karlsen (Auri Skarbalius' forgænger, red.) har virkelig skabt en godt fundament at arbejde videre på", fastslår Auri Skarbalius, der efter onsdagen kalder til træning torsdag og fredag. I næste uge står den på to gange træning tirsdag og torsdag, en gang træning mandag og fredag inden holdet spiller sin første træningskamp næste lørdag den 18. januar kl. 12.00 på Capelli Sport Stadion, hvor 2. Divisionsholdet fra Holbæk B&I kigger forbi.

Fotograf Jørgen Chr. Jørgensen var med ved HB Køges træningsstart - se hans fotos fra boblehallen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk