22. november 2019
Anfører Christian Overby vinder en duel med to Viborg-folk - i baggrunden følger Mathias Høst udviklingen. Foto: JW.
Anfører Christian Overby vinder en duel med to Viborg-folk - i baggrunden følger Mathias Høst udviklingen. Foto: JW.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge har fundet melodien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge har fundet melodien
LørdagsAvisen - 08. november 2019 kl. 06:02
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en skuffende periode, hvor heldet bestemt ikke fulgte med holdet, har HB Køge nu for alvor fundet melodien i NordicBet Ligaen.

Holdet har nu hentet syv points i tre kampe.

Den flotte indsats i 2-2 udekampen mod FC Fredericia blev lørdag eftermiddag fulgt op af en flot 2-1 sejr i hjemmekampen mod Viborg FF, der kom til Capelli Sport Stadion i Køge som rækkens duks.

Sejren mod Viborg FF var fuldt fortjent, og burde have været mindst et par mål større. Holdet producerede adskillige gode scoringsmuligheder gennem de 90 minutter, men alligevel måtte publikum holdes på pinebænken til slutningen af kampen, hvor to mål de sidste syv minutter betød at de tre points blev i Køge.

Med syv minutter igen udlignede Martin Koch Helsted på straffespark begået af Viborgs keeper mod Liam Jordan. Forseelsen betød samtidigt rødt kort til de grønblusedes sidste skanse.

Og først i kampens 89. minut kunne jubelen bryde løs i Køge, da Liam Jordan igen var på pletten og med et pragtmål hamrede sejrsmålet i kassen.

Sejren betyder at HB Køge nu er rykket op på 6. pladsen med 18 points i den utroligt jævnbyrdige række, hvor der blot er fem points mellem HB Køge og nummer sidst, FC Roskilde.

Den gode stime skal følges op i søndagens udekamp mod Kolding IF der indtager 4. pladsen med 26 points.

HB Køge har revanche til gode fra sæsonens første opgør mod Kolding IF - der i fjerde spillerunde vandt 2-1 på Capelli Sport Stadion.

Svanerne har en kamp til gode - nemlig udekampen mod Fremad Amager der blev udsat i oktober måned som følge af at klubben fik udtaget to spillere til A-landskampe - h.h.v. målmand Kevin Mendoza og forsvarsspilleren Matthew Briggs. Denne kamp er fastsat til afvikling torsdag den 21. november kl. 19.00 i Sundby Idrætspark.

Der er også fundet ny spilledag til den udsatte hjemmekamp mod AaB i Sydbank Cup, der blev udsat for en uge siden som følge af at AaBs materiel ikke kunne nå frem til kampen på grund af at en trafikulykke i flere timer spærede trafikken på Storebælsbroen.

De to klubber krydser nu i stedet klinger onsdag den 27. november kl. 18.00.

Og vinder HB Køge den kamp så venter der en kassekamp i kvartfinalerne til foråret. Lodtrækningen magede det nemlig sådan, at vinderen af kampen får hjemmebane mod FC København.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk