16. januar 2019
?Bommanden? fra Bomhus nr. 6 - der i dag hedder Vordingborgvej 111. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne.
gallery icon

Se billedserie

?Bommanden? fra Bomhus nr. 6 - der i dag hedder Vordingborgvej 111. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glimt fra Køges historie: Åbning af hovedvejen til København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glimt fra Køges historie: Åbning af hovedvejen til København
LørdagsAvisen - 11. januar 2019 kl. 10:31
Af Jette Melgaard, Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I slutningen af det 18. århundrede begyndte man at brolægge vejene mellem de større byer i Danmark, så man hurtigere og nemmere kunne komme fra by til by.

Det var ret dyrt at anlægge og vedligeholde vejene, så for at få penge til byggeriet anlagde man bomhuse, hvor folk skulle betale en sum penge for at komme igennem bommen.

5. februar 1832 var en historisk dag i Herfølge.

Her åbnedes hovedvejen mellem København og Vordingborg og for hver mil anlagde man et bomhus.

Lige nord for Herfølge anlagde man også et bomhus, som fik nr. 6.

Man var godt klar over, at de vejfarende ville undgå bompenge og derfor kørte en omvej.

Så i forordningen står: "Hvo, som giør en kort omvej, alene for at undgå bommen, bør til den, som opbringer ham, betale en rigsdaler".

Kulsvierne havde deres egen måde at drille bommanden på.

Hvis han ikke lige var der, når de skulle igennem bommen, åbnede de selv bommen og piskede på hestene og for afsted og var langt borte inden han kom til stede.

Var bommanden så mere årvågen næste gang, puttede kulsvierne i forvejen bompengene i tobakspiberne, hvorefter de med uldvanter lagde de glødende varme mønter i bommandens fremstrakte hånd.

Men bommanden får også besked på at behandle de vejfarende sømmeligt og ikke opholde dem længere end nødvendigt ved bommen og ikke kræve mere af dem, end det de bør betale efter den fastsatte takst, "som på et Bræt, kiendeligen malet, skal hænge ved hver bom".

Det var nu ikke lang tid, bommene var i brug på Køge-Vordingborg landevejen, idet der i 1854 blev vedtaget en lov, hvorefter bommene på Sjælland skulle nedlægges. Dog var København undtaget.

I mange år har der været benzintank på adressen hvor Bom 6 lå, som nu har adressen Vordingborgvej 111.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk