6. august 2020
Der var hektisk akvitet i Spar Nord Køges mødelokale tirsdag eftermiddag, da Giving Tuesday engagerede mange gode, lokale kræfter til at rejse over 300.000 kroner til at hjælpe lokale familier. Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Der var hektisk akvitet i Spar Nord Køges mødelokale tirsdag eftermiddag, da Giving Tuesday engagerede mange gode, lokale kræfter til at rejse over 300.000 kroner til at hjælpe lokale familier. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Giving Tuesday i Køge overgår alle forventninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Giving Tuesday i Køge overgår alle forventninger
Ugeavisen Køge - 05. december 2019 kl. 06:15
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Giving Tuesday i Køge overgik alle forventninger, da der i denne uge var lokal "premiere" på den amerikanske tradition. Målsætningen var på forhånd et resultat på 100.000 kroner på den første Giving Tuesday i Køge, men allerede tidligt på dagen stod det klart, at det ville blive overgået med flere længder. Pengene strømmede ind fra både lokale virksomheder og private givere til det gode formål, og sidst på dagen kunne direktør Jesper Køster, Spar Nord Køge, meddele, at indsamlingen havde rundet 300.000 kroner.

Spar Nord Køge lagde lokaler til indsamlingen, og bankens mødelokale var på dagen omdannet til telefoncentral, hvor Kirsten Lund Jørgensen, Jeppe Laursen, Tammy Rand, Mads Andersen, Ken Kristensen, Morten Bergstrand og Mark Sauer brugte eftermiddagen på at ringe bidrag hjem fra deres netværk. Spar Nord Køge og Spar Nord Fonden gav selv store beløb, og dertil kom flere andre selvstændige initiativer som eksempelvis Vinspecialisten og Vinbaren Køge, der gav donerede overskuddet fra deres portvinsdag - i alt 5000 kroner.

"Vi er så taknemmelige over den indsats og den opbakning, vi har mærket og været en del af. Det overgår vores vildeste forventninger," siger Jesper Køster.

Det flotte overskud fra dagen går til de to lokale organisationer, Broen Køge og Familiestøtten, som hver især arbejder med at hjælpe familier, der har det svært. Broen Køge støtter socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt eller andre fritidsaktiviteter for at hjælpe dem til at tage del i de fællesskaber. Sidste år hjalp Broen Køge 232 gange - eksempelvis med fodboldstøvler, en ny svømmedragt, fritidspas eller tilskud til en udlandsrejse med fodboldholdet. Familiestøttens primære arbejde handler om at hjælpe udsatte børnefamilier ved at koble dem sammen med ressourcestærke familier, som løbende donerer deres tøj og legetøj til den familie, der har det svært.

"Jeg er rigtig glad for, at dette arrangement er med til at sætte fokus på, at der kommer flere og flere udsatte børnefamilier. For mange børnefamilier er julen ikke en særlig rar tid, fordi pengene ikke slår til. Det er dem, vi gerne vil hjælpe. På Giving Tuesday er der fokus på, at vi giver til hinanden og hjælper hinanden - det passer perfekt med julens budskab om at hjælpe hinanden," siger Sanna Rasmussen fra Familiestøtten.

Giving Tuesday er gennem de seneste år vokset til at blive en tradition flere og flere steder rundt omkring i verden, og hensigten er også både at gøre de til en årlig begivenhed i Køge - og at udbrede det til resten af landet.

Peter Poulsen, der er landsformand i Broen Danmark, forklarer, at man med afsæt i succesen i Køge næste år vil forsøge at udbrede det gode initiativ i så mange som muligt af de 31 kommuner, hvor Broen er til stede i dag.

"Nu har vi set det fungere rigtig godt her i Køge, og det kan det også gøre andre steder. Det handler ikke kun om penge, men også om at det er en virkelig god platform til at fortælle historierne om det arbejde, der gøres i Broen og Familiestøtten," siger han.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk