23. august 2019
"Postens Hans-Erik" - Hans-Erik Bonde - bød alle velkommen til årets elevtræf for gamle elever fra Højelse skole. Foto: John Christiansen.
gallery icon

Se billedserie

"Postens Hans-Erik" - Hans-Erik Bonde - bød alle velkommen til årets elevtræf for gamle elever fra Højelse skole. Foto: John Christiansen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: "Gamle" Højelse-elever holdt træf på Lundekrog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Gamle" Højelse-elever holdt træf på Lundekrog
LørdagsAvisen - 16. juli 2019 kl. 16:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Succesen fortsætter med samling af "gamle" elever - før 1963 - fra Højelse Skole på Ejbyvej.

I lørdags mødte ca. 50 elever og ledsagere - den ældste elev var fyldt 90 år - frem til gensyn og masser af hygge på Landbomuseet Lundekrog i Lille Skensved.

De gæve Ildsjæle bag elevtræffet, Lise V. Knudsen og Hans-Erik Bonde var klar til at tage imod og kunne således glæde sig over endnu et stort fremmøde fra nære og fjerne egne af Danmark.

En af eleverne kom fra Maribo i en 3-hjulet kassevogn og var fremme efter mere end 3 timers kørsel.

Elever fra det fjerne Jylland havde sat sig for at møde frem i håb om, at møde gamle klassekammerater men ikke alle havde held denne gang.

"Igen i år dækkede nogle grupper "deres" bord med dug, blomster og service, så alt var klar til indtagelse af den medbragte frokost. Og også i år mødte flere op for første gang, og det var for nogle mere end 40 år siden, at de havde mødt deres klassekammerater. Genkendelsens glæde udløste langvarige klem og kram. Enkelte havde nok været skolekærester i tidernes morgen", fortæller Hans-Erik Bonde.

En kort fortælling om "Her er mit liv" blev fortalt af Max Heidemann, årgang 1935. Trods afbrydelser af lidt torden og en kraftig regnbyge blev fortællingen gennemført med succes.

Et "elevrådsmøde" resulterede i, at mødetidspunktet for næste træf, den 18. juli 2020 blev sat til kl. 11.00 og med afslutning kl.16.00.

pm

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk