13. december 2019
Privatfoto.
Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fokus på læseoplevelser og litteraturfællesskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fokus på læseoplevelser og litteraturfællesskaber
LørdagsAvisen - 21. juli 2019 kl. 10:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

KøgeBibliotekerne har fokus på at skabe fællesskaber med udgangspunkt i litteratur, og dette er blandt andet blevet gjort i det nu afsluttede projekt Læseblus.

Centralt for fællesskaberne i Læseblus er, at de bruger litteraturen som afsæt til at skabe fortællinger og samtaler, der gør os klogere på hinanden.

"Det er i disse samtaler, at vi finder ud af, at vores historie er væsentlig og spændende for andre end os selv. Fortællingerne har nemlig den kraft, at den kan gøre folk i fællesskabet nysgerrige på bogen, beretningen og en selv", forklarer projektleder Rasmus Lindahl.

I Læseblus bruges litteraturen og fællesskabet til at åbne op for samtaler og berige hinandens liv med egne forståelser af det læste.

"Litteratur omfavner alt, og litteratur behøver ikke at være svært! Litteratur er alle emner - fra skønlitterære klassikere til faktabaserede historiebøger - og det findes relevant litteratur til alle niveauer og til alle livets faser", fortæller Rasmus Lindahl.

Man finder hurtigt ud af, at man med litteraturen kan tale om en lang række ting.

"Du kan selvfølgelig fortælle om din forståelse af det læste og argumentere ud fra det. Det kan også være, at du via det læste har reflekteret over lignende hændelser i dit liv, som du har fået lyst til at fortælle og berige fællesskabet med. Og så kan det selvfølgelig også være, at bogen eller emnet minder dig om en anden bog, som du foreslår, at I kan læse til en anden gang", forklarer Rasmus Lindahl.

Så det primære i disse typer af læsefællesskaber er ikke nødvendigvis en teoretisk analyse og diskussion af det læste, som ofte er tilfældet i klassiske læsekredse, men i ligeså høj grad en invitation til at blive klogere på de andre man er sammen med.

Fem grunde til at være sammen om litteratur

Mens det at læse for sig selv er bevist at have terapeutisk potentiale og blandt andet kan lindre stres og angst, så er litteraturen også god at samles om og tale ud fra i et fællesskab. Her er fem gode grunde til, at det både kan være sjovt, spændende og givende at deltage i fælles læseoplevelser.

1. Litteratur giver indblik og mulighed for noget at tale om på tværs af alder, køn og etnicitet, da vi har forskellige forståelses rammer qua vores livserfaringer, som vil berige hinanden.

2. Læsefællesskaber giver mulighed for at åbne op for at tale om andet end det normale, som ofte kan være centralt i en samtale.

3. Derudover kan en fælles refleksion over et givent stykke litteratur - uanfægtet om det er skønlitteratur eller faglitteratur - være en ingrediens til væsentlige samtaler.

4. Vi kommer tæt på hinanden med litteraturen, og vi bliver klogere på hinanden med litteraturen som åbningsreplik.

5. Og sidst, men ikke mindst, bliver det at læse og dele oplevelsen i et fællesskab en social oplevelse, der styrker den sociale og lokale identitet.

Fællesskab og litteraturaktiviteter på biblioteket

Hvis du er blevet nysgerrig på fælles læse- og litteraturoplevelser, kan du fx komme til voksenarrangementet Strik & Fortællinger på Køge Bibliotek tirsdag den 3. september eller Borup Bibliotek onsdag den 4. september. Eller du kan komme til børnearrangementet Højtlæsning & sen morgenmad på Herfølge Bibliotek lørdag den 3. august.

"Hvis du allerede indgår i et fællesskab, der ønsker inspiration til bøger, så er du selvfølgelig altid velkommen til at troppe op på et af bibliotekerne i Køge Kommune, hvor vi vil gøre vores bedste for at hjælpe og guide jer til, hvad der kan være særlig godt for jeres fællesskab", sig Rasmus Lindahl.

pm

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk