14. november 2018
Jubel ved storskærmen på Hestetorvet i Roskilde, da der blev vist VM-kampe. Tirsdag og onsdag kan semifinalerne opleves på storskærm på Køge Torv.
Jubel ved storskærmen på Hestetorvet i Roskilde, da der blev vist VM-kampe. Tirsdag og onsdag kan semifinalerne opleves på storskærm på Køge Torv.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodbold-VM vender tilbage til Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodbold-VM vender tilbage til Køge
LørdagsAvisen - 10. juli 2018 kl. 08:03
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om Danmark på dramatisk vis måtte forlade VM-slutrunden i Rusland, så kan køgenserne glæde sig over, at VM vender tilbage til Køge.

Og det sker endda med begge semifinalerne, der kan ses på storskærm på Køge Torv tirsdag den 10. juli og onsdag den 11. juli - begge dage fra kl. 20.00.

Det er DBU Tour 2018, der på sin vej rundt i landet kommer til Køge i dagene 10.-11. juli med VM-kampe på storskærm, VM i straffe og

Fodboldens Dag. Der bliver med andre ord tale om et brag af en fodboldfest midt i Køges hjerte.

Fodboldens dag, er skabt i anledning af VM i Rusland og DBU kan for første gang nogensinde præsentere danskerne for deres nye koncept, som rammer i alt 10 danske byer her i sommeren 2018.

Fodboldens dag vil være være fyldt med fantastiske fodboldoplevelser, hvor børn og voksne kan deltage i konkurrencer med fede præmier og vi kan ikke udelukke, at du bliver ramt af VM-stemningen, når vi viser VM slutrundens kampe på storskærm, afslører DBU.

Fodboldens Dag hylder fodbolden for alle interesserede og der vil med sikkerhed være god stemning med musik, konkurrencer og en masse gratis fodboldaktiviteter for alle aldre. Eksempelvis Carlsberg Goal Shot konkurrence, FIFA 18 turnering på PS4, driblebane - hvem kan drible hurtigst? Speed cage - få målt din skudstyrke, Panna turnering - spil 1 mod 1 for sjov eller deltag i løbende konkurrencer. Freestyle Show Crossbar Challenge VM semifinalerne på storskærm og konkurrencer med fede præmier

VM i Straffe - meget apropos Danmarks exit mod Kroatien - foregår tirsdag den 10. juli kl. 16.00-21.00 og er for alle over 18 år. Du deltager ved at stille med et hold på fem spillere, hvoraf én af spillerne også står på mål. Reglerne er simple. Det gælder om at sparke bolden i kassen fra straffesparkspletten.

Alle semifinalister fra turneringen i Køge går videre til finalestævnet, som spilles i København søndag den 15. juli.

Onsdag den 11. juli kl. 16.00-21.00 er det så Fodboldens Dag, som er på programmet. Det er første gang, at Fodboldens dag er en del af DBU Tour.

Du kan tilmelde dit hold til VM i Straffe på dbu.dk/dbutour. De første hold, som tilmelder sig, sparer 150 kr. Det vil sige, at det kun koster 250 kr. for et hold.

Når early bird-kampagnen er færdig koster det 400 kr. for et hold.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk