De fleste af os elsker kød, og bare tanken om fedtdryppende steaks får munden til at løbe i vand. Men kød er ikke så uskyldig en næringskilde, som supermarkederne gerne vil bilde os ind. Kød er ikke bare en proteinkilde. Det er en kilde til følelser, historie, identitet og konflikt. Med andre ord: Kød er kultur og en indgroet del af vores traditioner, sprog - og vores hverdag. Det er leverpostejmadder, juleand, rullekebab og bøffer på grillen en sommeraften.
I dette Tænkepause-foredrag kommer madkulturforsker Jonatan Leer rundt om kødets paradoksale status i det aktuelle samfund bl.a. via giraffen Marius og Agnes fra Matador. Det er på Køge Bibliotek torsdag 31. januar kl. 19.00. Med i billetprisen á 50 kr. får publikum Jonatan Leers bog "Kød". Køb billet via bibliotekets hjemmeside: koegebib.dk.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her