14. december 2019
Sognepræst Louise Dixen Hansen holder på ny demensgudstjeneste i Køge Kirke.
Sognepræst Louise Dixen Hansen holder på ny demensgudstjeneste i Køge Kirke.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Demensgudstjeneste er åben for alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Demensgudstjeneste er åben for alle
LørdagsAvisen - 01. december 2019 kl. 06:37
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge Kirke samlede i påsken op mod 70 demensramte, pårørende og andre til en demensgudstjeneste, og i begyndelsen af december inviterer kirken igen inden for til en gudstjeneste med særlig fokus på demensramte mennesker.

Det bliver 5. december klokken 10, og alle er velkomne, understreger sognepræst Louise Dixen Hansen.

"Vi gør det lidt anderledes end andre kirker, for vi har ikke kun fokus på de demensramte. Jeg vil gerne have de pårørerende og andre med, så vi får den fællesskabsfølelse, hvor alle er med til at bære fællesskabet. Så jeg håber, at der også vil være mange helt almindelige kirkegængere, der vil være med til at synge salmer og bidrage til fællesskabet denne dag," siger hun.

Netop salmerne står som et centralt element i en demensgudstjeneste, for det er noget af det, der kan være med til at vække genkendelse hos deltagerne.

"Vi har mere fokus på sanserne til en demensgudstjeneste, og denne gang kører vi det store juleshow med alle de kendte julesalmer," fortæller Louise Dixen Hansen om gudstjenesten, der af hensyn til deltagerne også er relativt kort - omkring 30 minutter.

Hensigten er at holde demensgudstjeneste to-tre gange om året i Køge Kirke, og erfaringerne er gode fra den første af slagsen i påsken.

"Det var meget rørende - også for mig som præst. Flere fortalte allerede i våbenhuset om deres minder fra kirken, og efterfølgende har vi hørt om, hvordan nogle af deltagerne har gået og nynnet salmer," fortæller Louise Dixen Hansen.

Og mens det altså kan give en genkendelig oplevelse for demensramte, så er fokus altså også rettet mod de pårørende ved gudstjenesten.

"Det er et fælles sted, hvor vi står sammen og bærer sammen. De pårørende kan forhåbentlig også få en følelse af fællesskab her," siger sognepræsten.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk