8. december 2019
For andet år i træk blev Dana Lim certificeret som Great Place to Work. CEO Lars Christensen (yderst th.), HR-koordinator Claus Birch og marketingschef Rass Gottschalck (anden fra venstre) var i går i Cirkusbygningen for at modtage certificeringen. Pressefoto.
gallery icon

Se billedserie

For andet år i træk blev Dana Lim certificeret som Great Place to Work. CEO Lars Christensen (yderst th.), HR-koordinator Claus Birch og marketingschef Rass Gottschalck (anden fra venstre) var i går i Cirkusbygningen for at modtage certificeringen. Pressefoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dana Lim i Køge er igen blandt Danmarks bedste arbejdspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dana Lim i Køge er igen blandt Danmarks bedste arbejdspladser
LørdagsAvisen - 13. november 2019 kl. 13:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag aften blev Danmarks førende producent af lim, spartel og fugemasse, Dana Lim i Køge, for andet år i træk certificeret som Great Place to Work.

Certificeringen blev overrakt ved et festarrangement i Cirkusbygningen, hvor Dana Lim samtidig gik fra en 38. plads til 32. plads på listen over bedste arbejdspladser i Danmark.

Dana Lim har alle dage været præget af en stærk virksomhedskultur baseret på trivsel, tillid og faglig stolthed.

Det udløste endnu en flot placering på listen over Danmarks bedste arbejdspladser, som det internationale konsulenthus Great Place to Work hvert år udarbejder.

Dana Lim og de øvrige højest placerede virksomheder blev fejret tirsdag den 12. november ved et festarrangement i Cirkusbygningen i København. Arrangementet bød blandt andet på taler fra adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, samt forbundsformand i HK, Kim Simonsen.

Den Køge-baserede virksomhed er således nu rangeret som nummer 32 på den prestigefulde liste og rykker dermed op i forhold til sidste års 38. plads.

"Vi er meget stolte over resultatet, der viser, at vi ikke alene er blandt de bedste steder at arbejde i Danmark, men også ligger helt i top i forhold til andre produktionsvirksomheder. Certificeringen og placeringen viser, at vi satser de rigtige steder i udviklingen af vores organisation, så det vil vi fortsætte med", siger CEO Lars Christensen fra Dana Lim.

Mere fokus på de unge
Certificeringen Great Place to Work er langt fra noget, som virksomhederne kommer sovende til.

De skal nemlig gennemgå et certificeringsprogram, som dels omfatter medarbejdernes evaluering af arbejdspladsen på parametre såsom troværdighed, respekt og stolthed.

Dels omfatter det en kulturprofil af arbejdspladsen, hvor kultur og værdier beskrives.

"For os er certificeringen et værdifuldt værktøj, som vi bruger til at sikre den fortsatte udvikling af Dana Lim som en arbejdsplads, hvor folk trives og er glade og stolte over at være en del af holdet. Great Place to Work gør på den måde, at vi fortsætter med at udvikle os både på de områder, hvor vi i forvejen er godt med, og på de områder hvor vi kan blive endnu bedre", fortæller Lars Christensen.

Undersøgelsen viser blandt andet, at Dana Lim er en meget rummelig arbejdsplads, hvad angår fx køn og etnicitet, samt at medarbejderne er stolte af arbejdspladsen.

Men evalueringen viser også, at virksomheden fremover skal have mere fokus på de unge under 25 år, som har en anden adfærd og andre præferencer end de ældre generationer. Og det stiller nye krav, understreger Lars Christensen.

"Det skal vi også kunne rumme, så vi fortsat kan tiltrække de unge og beholde dem som kollegaer i mange år", siger han.

Motiverede medarbejdere skaber værdi

Great Place to Work definerer en god arbejdsplads som et sted, hvor man har tillid til de mennesker, man arbejder for, er stolt af det arbejde man udfører, og føler fællesskab med sine kolleger.

Men selvom certificeringen først og fremmest fokuserer på arbejdspladsens interne forhold, så har de undersøgte faktorer også stor betydning udadtil, forklarer Lars Christensen:

"Det smitter naturligvis positivt af på forholdet til vores kunder og samarbejdspartnere, at vores medarbejdere er motiverede, trives og er glade for arbejdet. På den måde er det en win-win-situation, når vores indsatser for at blive bedre som arbejdsplads også er med til at skabe større værdi for kunder og samarbejdspartnere".

Certificeringen Great Place to Work gælder for Dana Lims danske forretning, men vurderingerne omfatter tillige de øvrige nordiske markeder, hvor Dana Lim opererer.

"Vi har fokus på at vækste i Norge og Sverige over de næste år, og her udgør certificeringen også et vigtigt element i vores vækststrategi", slutter Lars Christensen.

pm

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk