26. april 2019
Campus+ dagen fylder Køges gader med unge mennesker.
Campus+ dagen fylder Køges gader med unge mennesker.
Foto: OLS
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Campus+ er en gevinst for Køge - og de unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Campus+ er en gevinst for Køge - og de unge
LørdagsAvisen - 25. august 2018 kl. 10:03
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Campus+ dagen var en nyskabelse i forbindelse med sidste års Køge Festuge, og det blev en kæmpe succes med tusinder af unge og en lang række virksomheder og interesseorganisationer i Køges gader, så arrangementet bliver naturligvis gentaget ved årets festuge. 2384 elever er tilmeldt årets Campus+ dag i forbindelse med Køge Festuge, og dermed er der lagt op til endnu en festlig Campus+ dag.

arrow Læs også: Bragende flot Radio Køge Open Air koncert

"Jeg synes virkelig, det er en fed dag. Det er lidt lige som en en-dags ungdomsudgave af Folkemødet på Bornholm, og det giver en dejlig energi i byen. Jeg var med sidste år på partiets stand, og det var en god lejlighed til at snakke med en lang række unge, som virkelig var engageret i dagen og aktiviteterne," siger borgmesteren, der blandt andet glæder sig over den samhørighed mellem lokalsamfundet og de unge, som dagen er med til at skabe.

"Nogle gange misunder jeg virkelig ikke de unge mennesker i dag. De har uendelig mange muligheder, og signalet fra samfundet er, at det også helst skal gå stærkt, så mange kan føle sig presset, men jeg tænker, at sådan en dag kan være med til at give dem et bredt indblik i, hvad der venter efter uddannelsen, og at de er ønsket i mange virksomheder. De unge får et indtryk af virksomheder og interesseorganisationer, og at der er behov for dem," siger Marie Stærke.

Hun var selv med til at etablere Campus Køge for syv år siden, og hun glæder sig over den markante udvikling, som området nord for Køge har gennemgået siden med etablering af en række nye uddannelse.

"Området er velsignet af gode transportmuligheder, og det er fantastisk at mærke, at alene beliggenheden gør, at der er stor interesse i at lægge uddannelser i Campusområdet," siger hun

"Vi mangler stadig flere videregående uddannelser, og jeg tror stadig, Campus skal bevise sig, før det kommer. Vi er stadig ved at skabe et miljø, og Campus er langt fra færdigt endnu. Der kommer stadig flere fællesskabsaktiviteter i området. For eksempel vil den nye Food Hall være med til at skabe endnu mere fællesskab," siger hun og peger på, at etablering af flere ungdomsboliger også er centralt for områdets udvikling.

Nye uddannelser inden for sundhed, byudvikling samt transport og logistik er oplagt til Campus Køge i kraft af Køges udvikling, mener borgmesteren.

I forbindelse med årets Campus+ dag vil der være aktivitetsboder i hele byen, og arrangementet rundes af med en koncert med Marvelous Mosell og et HeroRun i Køges gader først på eftermiddagen.

arrow Den bedste sommer siden Malurt
30. august 2018 kl. 06:45 Opdateret: kl. 15:02
arrow Skynd dig: Der er kun 200 festuge-krus
29. august 2018 kl. 17:18 Opdateret: kl. 17:18
arrow Hygge med Hitfingers, HeroRun og hoppeborg m.v. i Torvebyen
29. august 2018 kl. 17:00 Opdateret: kl. 15:27

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk