25. marts 2019
På en kold og blæsende onsdag formiddag var Valkyriens byggeudvalg et smut forbi byggepladsen på Søndre Molevej. Fra venstre ses overviking Kirsten Lund Jørgensen, høvding/formand Ellen Tange, kasserer Lars Kemp og Steen Rasmussen. Foto: pm.
gallery icon

Se billedserie

På en kold og blæsende onsdag formiddag var Valkyriens byggeudvalg et smut forbi byggepladsen på Søndre Molevej. Fra venstre ses overviking Kirsten Lund Jørgensen, høvding/formand Ellen Tange, kasserer Lars Kemp og Steen Rasmussen. Foto: pm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 10 års rejse er ved at være slut for Valkyrien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10 års rejse er ved at være slut for Valkyrien
LørdagsAvisen - 14. marts 2019 kl. 09:30
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om et lille halvt års tid, ca. 1. oktober, kan Køge Vikingelaug Valkyrien hejse Dannebrog og åbne dørene til indvielsen af badeklubbens nye klubfaciliteter på Søndre Molevej på Køge Havn.

"En rejse på 10 år er ved at være slut. Fra klubben i 2009 fik besked på at skulle forberede sig på at forlade de eksisterende klublokaler, har der i klubben været arbejdet målrettet og seriøst på at finde en udvej på den drastiske udmelding. Det er nu lykkedes - foreningslivet har endnu engang vist sig fra sig absolut stærkeste side og takket være en fantastisk lokal opbakning økonomisk er byggeriet af vore nye supermoderne klubfaciliteter blot få meter fra de eksisterende i fuld gang - og vi glæder os helt vildt til at kunne indvide lokalerne omkring den 1. oktober", siger høvdingen/formanden for Køge Vikingelaug Valkyrien, Ellen Tange, der ligeledes sidder i badeklubbens byggeudvalg.

Klubbens medlemmer har selv rejst flotte 155.000 kr., 200.000 kr. er kommet til fra Spar Nord Fonden - og seneste skud på den økonomiske opbakning er kommet fra den netop afsluttede crowdfunding, som Valkyrien etablerede i efteråret i samarbejde med Spar Nord Fonden.

"Det er en super dejlig følelse, og det er med stolthed, at vi i dag kan melde ud om, at Spar Nord Fondens crowdfunding for Valkyrien er slut - med succes. Og samtidig kan vi fortælle, at det er en verdenspremiere - det er nemlig første gang vi har gennemført en digital crowdfunding. Tillykke til Valkyrien med den kæmpe opbakning klubben har fået fra omkring 300 mennesker. Indsamlingen af de 75.000 der var sat som mål er fuldført - og lidt til", fortæller direktør Jesper Køster, Spar Nord Køge.

"Ja, vi fik i alt indsamlet 80.000 kr. via crowdfundingen", tilføjer kassereren i Valkyrien, Lars Kemp.

"Det er en helt utrolig lokal opbakning vi har fået til vores projekt. Det er et bevis på, at vi kan skaber et unikt sammenhold", siger Ellen Tange.

"Jeg kan sige, at der er tale om en gensidig glæde. Det giver virkelig mening at drive en bank og være med i sådanne lokale projekter, der ikke kun skaber nogle unikke rammer om en blomstrende forenings over 900 medlemmer, men som også med deres projekt er med til at forskønne området på Søndre Havn", siger Jesper Køster.

Fremmer aktiviteter der gør en forskel

Spar Nord Fonden ønsker at fremme aktiviteter, der gør en forskel, er ambitiøse og understøtter mennesker, der brænder for det, de gør.

Spar Nord Fondens Crowdfunding er en platform, hvor initiativtager kan fortælle om sit projekt og appellere til omverdenen om økonomisk opbakning.

Samtidig kan man i Spar Nord Fonden vælge også at støtte værdige og stærke initiativer. Spar Nord Fonden afgør fra projekt til projekt, om økonomisk støtte kan gives - også i relation til Spar Nord Fondens uddelingspolitik.

Crowdfunding til et projekt kan køre over en periode på maksimum tre måneder. Er målet eksempelvis en legeplads til 75.000 kr., skal projektet have nået de 75.000 kr. eller mere, inden de tre måneder er gået. Hvis det økonomiske mål ikke nås inden tre måneder, modtager projektet/projektejer ikke det indsamlede beløb og bidragsyderne får pengene tilbage.

FAKTA
Køge Vikingelaug Valkyrien er stiftet den 15. september 1992.

Klubben tæller pr. dags dato 921 medlemmer.

Medlemmernes gennemsnitsalder er 58 år.

Klubben har siden 1. januar 2018 oplevet en medlemsfremgang på 186 medlemmer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk