4. juni 2020
Jeg ville egentlig have fundet et billede af nogle, der laver englehop, fordi det ser sjovt ud. Men I må nøjes med ham her, der så til gengæld har nogenlunde samme ansigtsudtryk, som jeg selv havde, da jeg havde taget to gange syv minutter på appen forleden.
Jeg ville egentlig have fundet et billede af nogle, der laver englehop, fordi det ser sjovt ud. Men I må nøjes med ham her, der så til gengæld har nogenlunde samme ansigtsudtryk, som jeg selv havde, da jeg havde taget to gange syv minutter på appen forleden.
Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livet på pause: Englehop og terninger - derhjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet på pause: Englehop og terninger - derhjemme

Journalist Casper Ravnsted-Larsen skriver om sine indtryk og oplevelser i et coronaramt Danmark, hvor han og hans kæreste selv er i isolation.

Opdateret 25. april 2020 kl. 10:17
Livet på pause - 25. april 2020 kl. 10:02
Af Casper Ravnsted-Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I den uge, der nu går på hæld, har vi her på siden kørt en afstemning om, hvorvidt læserne føler, at de er blevet mindre fysisk aktive, end de plejer under coronakrisen. Halvdelen af jer mener, at der er blevet skruet ned.

Nu kan “mindre fysisk aktiv” jo betyde mange ting, men halvdelen er immervæk en del, og det fik mig til at tænke... (selv om man ikke skal overanstrenge sig).

Jeg hører også til den halvdel, der ikke helt får kompenseret for de der ture til køleskabet, man mest af alt tager, fordi man keder sig.

(Hvorfor er det mon egentlig, at et kedsomhed viser sig i maven?)

Nuvel, de senere dage er det faktisk lykkedes mig at gøre lidt mere ved det. Bevares, jeg er ikke tilbage på et normalt motionsplan, og i forvejen er jeg ikke ligefrem ironman-materiale, men nu har jeg fået et par ideer til, hvordan jeg kan få motioneret lidt i hverdagen - derhjemme.

Med fare for at lyde som den fitness-nørd, jeg bestemt ikke er, tænkte jeg egentlig lige, at jeg ville dele et par små åbenbaringer med jer…

Englehop og terninger

Forleden sendte en af mine venner spillepladen herunder. Han har introduceret en leg hver morgen, hvor hele familien deltager en halv times tid, før hjemmearbejde og hjemmebørnehave starter. Og hans børn er tossede med det…

Fat to terninger.

Slå første gang med begge terninger: Antal øjne viser øvelsen.

Slå anden gang med begge terninger: Antal øjne viser antal gentagelser.

Er hele familien samlet, at man jo med fordel kan skiftes til at slå med terningerne, fortæller min ven.


Klik for at finde en større udgave...
Syv minutter

Der er øvelser på planchen, som min gravide kæreste ikke så godt kan lave, så jeg ved ikke, om det bliver en familieaktivitet, før førstefødte er gående. Så derfor har jeg selv scannet app-markedet og fundet en fin lille app, hvor man ganske gratis kan få syv minutters motion hver dag med udførlige live-instruktioner.

App’en hedder 7M Workout og giver mulighed for selv at vælge, hvilken del af kroppen man vil træne. Og man kan faktisk komme godt rundt i maveregionen, kan jeg hilse at sige. Man lægger telefon eller iPad foran sig og følger instruktionerne.

Der findes en masse apps. Det ved jeg. Men synes nu alligevel, at den her skiller sig ud ved at gøre det ekstra nemt.

Således videreformidlet… Brug det, hvis I vil.

Hvad er dine overvejelser om motion og coronaisolation?



Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?