16. november 2018
Kravene til kystlivredderne er tårnhøje. Ud over svømmefærdigheder og fysisk styrke skal man også vise samarbejdsevner og overblik i en presset situation.
Kravene til kystlivredderne er tårnhøje. Ud over svømmefærdigheder og fysisk styrke skal man også vise samarbejdsevner og overblik i en presset situation.
Foto: Søren Arildsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Tårnhøje krav til kystlivredderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Tårnhøje krav til kystlivredderne
Opdateret 04. juli 2018 kl. 09:45
Lev sundt - 27. juni 2018 kl. 11:30
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi ser i høj grad på, om livredningskandidaterne har gode samarbejdsevner, viser overskud og har undervist eller har ledelseserfaring. Så en kandidat kan måske godt bestå de objektive krav, men bliver efterfølgende siet fra på en mere subjektiv vurdering.

arrow Læs også: Video: Svøm mellem livredder-flagene

Sådan lyder det fra Michael Iwersen, der uddannelsesleder i TrygFondens Kystlivredningstjeneste.

Flere hundrede unge forsøger hvert år at blive optaget i kystlivredderkorpset.

- Vi får langt flere ansøgere, end der er brug for, og så må vi undervejs sige farvel til nogle. Ikke fordi det er et mål at skille kandidater fra, men ikke alle kan leve op til de høje krav, vi stiller, understreger uddannelseslederen.

Hvad man skal kunne for at klare optagelseskravene til kystlivredderuddannelsen, og hvilke prøver der er i det videre uddannelsesforløb, kan man læse sig til på hjemmesiden www.respektforvand.dk - og dermed også forberede sig.

- Det er et kæmpe ansvar at være kystlivredder. Derfor skal man kunne udvise ro og overskud i en presset situation, siger Michael Iwersen.

Elitekorps

TrygFondens Kystlivredning ønsker, at livredderkorpset er et elitekorps, som rummer de bedste af de bedste. Men samtidig vil man gerne have livredningen udbredt til danskerne. Det sker blandt andet ved hjælp af Livredderpatruljen, som hvert år besøger en række havne og strande i Danmark, hvor man fortæller om livredning, gennemgår baderåd og så videre. Også livredningsklubber er med til at gøre livredning tilgængelig for alle.

- Vore livreddere skal ikke bare være dygtige på vand. De skal også være dygtige formidlere, når der er gæster på stranden, siger Michael Iwersen.

International uddannelse

TrygFondens livredderuddannelse har fået en international certificering fra ILS (International Life Saving Federation). Det betyder, at der er mulighed for at arbejde som livredder på alle verdens strande efter endt uddannelse.

- Vi har et godt samarbejde med Australien. Hvert år er danske livreddere på arbejde i Australien og flere og flere australske livreddere søger også job i Danmark. De skal selvfølgelig bestå de samme prøver, som vi stiller vore egne livreddere. Det samme er også tilfældet for de danske livreddere, der søger job i Australien, understreger Michael Iwersen.

Det kræver prøven

• 400 meter fri på 7,5 minutter (de første 200 meter skal svømmes på maksimalt 3,5 minutter)
• 25 meter polocrawl efterfulgt af 25 meter undervandssvømning på 50 sekunder
• 150 m bjærgning på 5 minutter (bjærgning af bjærgedukke)
• 25 meter nødflytning af dukke eller person (75-80 kg)
• Bådprøve - kravle op i livredderbåd
• Disciplinerne gennemføres inden for 60 minutter, og ud over det vil der også være en videotest og en personlig samtale.
Læs mere om uddannelsen: www.respektforvand.dk/ bliv-livredder/om-uddannelsen

arrow Livredderne er klar på stranden
29. juni 2018 kl. 08:53 Opdateret: kl. 08:53
arrow Livredderne er klar på Enø Strand
28. juni 2018 kl. 20:26 Opdateret: kl. 11:45
arrow Livredderne giver jubilæumsskage
27. juni 2018 kl. 22:14 Opdateret: kl. 12:07