10. december 2018
Selv om vi følger råd om anbefalet motion og motionerer i gennemsnit 30 minutter om dagen er det ikke nok, hvis resten af vores vågne tid tilbringes siddende.
Selv om vi følger råd om anbefalet motion og motionerer i gennemsnit 30 minutter om dagen er det ikke nok, hvis resten af vores vågne tid tilbringes siddende.
Foto: Dusan Petkovic/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi sidder alt for meget ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi sidder alt for meget ned
Opdateret 22. oktober 2018 kl. 08:47
Lev sundt - 21. oktober 2018 kl. 09:25
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidder du også ned det meste af dagen. I stolen på arbejdet, foran tv derhjemme, i bilen eller toget på vej til og fra arbejde. Så er du ikke alene. Rigtig mange danskere sidder ned det meste af dagen. Og det er ikke godt.

For sidder du ned alt for mange timer dagen igennem, så går det ud over dit helbred. Også selv om du lever op til anbefalingerne for daglig fysisk aktivitet.

Det viser en rapport, som "Vidensråd for Forebyggelse" har udarbejdet.

”Det faktum, at vores adfærd er blevet mere stillesiddende, skal tages alvorligt, da det kan have store konsekvenser for vores helbred i form af øget risiko for livsstilssygdomme”, siger Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse, og påpeger, at det blandt andet er derfor, at Vidensrådet som de første i Danmark har lavet en grundig gennemgang af den nyeste forskning, der har fokus på sundhedseffekterne af stillesiddende adfærd.

Voksne bruger dagligt 3 og 6 timer af deres fritid på stillesiddende aktiviteter. Andelen af voksne danskere med stillesiddende arbejde har været stigende i en årrække og er nu på omkring 40 %.

For børns vedkommende sidder de dagligt stille i to timer i deres fritid.

”Det er et utroligt stort problem, fordi stillesiddende adfærd er en selvstændig risikofaktor for helbredet. Altså, selvom voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, er der alligevel en helbredsrisiko, hvis man sidder ned resten af tiden”, forklarer Kristian Overgaard, formand for arbejdsgruppen bag ’Stillesiddende adfærd - en helbredsrisiko?’

Rapporten viser, at de børn og unge, der sidder meget foran skærmen eller fjernsynet, har større risiko for at blive overvægtige. Meget tyder endda på, at der en sammenhæng mellem et stort skærm- og tv-forbrug og en dårlig kondition. Udover det peger forskning på, at et stort tv-forbrug hos børn og unge er forbundet med dårlig mental sundhed fx depression, dårligere præstation i skolen og sociale adfærdsproblemer, samt at de stillesiddende vaner til en vis grad hænger fast i voksenlivet.

I forhold til de voksne er der flere nyere studier, der peger på, at stillesiddende adfærd samlet set er forbundet med øget dødelighed, og at et højt tv-forbrug hænger sammen med øget risiko for type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.

”For eksempel viser en stor undersøgelse, at for hver to timer det daglige tv-forbrug øges, så stiger risikoen for type 2-diabetes med 20 %, hjertekarsygdomme med 15 % og for tidlig død med 13 %’’, fortæller Kristian Overgaard og understreger, at det blandt andet derfor er utroligt vigtigt, at man forsøger at begrænse sin stillesiddende adfærd mest muligt.

Ifølge rapporten er der dog endnu ikke tilstrækkelig grundlag for at angive en egentligt øvre grænse for stillesiddende adfærd.

”Selvom vi ikke på nuværende tidspunkt kan fastsætte et præcist tal for, hvor meget du kan sidde ned i løbet af dagen, uden at det har konsekvenser, så viser vores rapport tydeligt, at det er relevant at supplere anbefalingerne om fysisk aktivitet med information og rådgivning om at begrænse stillesiddende adfærd”, konkluderer Kristian Overgaard.

Fakta:

Stillesiddende adfærd kan defineres som aktiviteter, der foretages siddende eller liggende, hvor kroppens energiforbrug er lavt. I rapporten bliver det daglige tv-forbrug brugt som mål for stillesiddende adfærd, da det er præcist registreret, og er det mest anvendte mål for stillesiddende adfærd.

Kilde: http://www.vidensraad.dk