27. juli 2021
Vi har ikke lyst til at vore børns skal blive udsat for røg, når de f.eks. leger på en legeplads.
gallery icon

Se billedserie

Vi har ikke lyst til at vore børns skal blive udsat for røg, når de f.eks. leger på en legeplads.
Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi er vilde med røgfri udeområder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi er vilde med røgfri udeområder
Opdateret 27. marts 2021 kl. 07:16
Lev sundt - 26. marts 2021 kl. 15:37
Af Kræftens Bekæmelse/Søren Arildsen

Må man ryge ved busstoppestedet, på legepladsen eller ved fodboldbanen? Nej, lyder det fra et stort flertal af danskerne i en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Hjerteforeningen.

Børn skal ikke tumle på byens legepladser eller spille fodbold med miniputterne i røgen fra de voksnes cigaretter. Det mener tre ud af fire danskere ifølge undersøgelsen ’Danskernes holdning til tobak’, som Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Hjerteforeningen står bag.

"Vores holdning til, hvor der kan ryges, ændrer sig. I øjeblikket endda ret hastigt. Vi har vænnet os til, at vi ikke ryger indendørs. Nu er turen kommet til at diskutere de fælles udendørs områder som legepladser, strande og idrætsområder. Mange – både børn og voksne – vil gerne kunne bevæge sig rundt uden at blive udsat for røg," siger Jette Jul Bruun, underdirektør i TrygFonden.

Sammen med Kræftens Bekæmpelse dannede TrygFonden i 2017 partnerskabet ’Røgfri Fremtid’, der arbejder for, at ingen børn og unge ryger i 2030.

Rygning ud af børnenes hverdag

Størst er opbakningen til røgfri legepladser og idrætsanlæg. Men også busstoppesteder og forlystelsesparker står højt på danskernes ønskeliste over røgfri udeområder. Og omkring halvdelen ville foretrække, at også udeservering på caféer og restauranter, strande og parker var røgfri.

Ifølge Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, giver det god mening:

"Ved at gøre omgivelserne røgfri – også udendørs – kan vi både beskytte børn og unge mod tobaksrøg og bidrage til, at rygning ikke bliver en naturlig del af deres hverdag. Det, ved vi, har betydning for, om de selv begynder at ryge," forklarer hun.

Røgfri Fremtid samarbejder med Kommunernes Landsforening og de enkelte kommuner om at indføre røgfri udearealer.

Opbakning til røgfri udeområder

77 % ville foretrække at offentlige legepladser var røgfri.
73 % ville foretrække, at idrætsanlæg og sportspladser var røgfri.
66 % ville foretrække røgfri fodboldstadion.
66 % ville foretrække røgfri busstoppesteder.
62 % ville foretrække røgfri forlystelsesparker og zoo.
57 % ville foretrække at udeserveringer ved caféer og restauranter var røgfri.
48 % ville foretrække at offentlige strande og parker var røgfri.
43 % ville foretrække at festivaler var røgfri.

Vi vil gerne have flere røgfri udeområder viser ny undersøgelse. Foto: Claus Torp/Colourbox

Det handler om røgen – ikke om rygerne

Kommuner som Aarhus, Odense, Aalborg har allerede introduceret forskellige røgfri udearealer. Det samme har private boligforeninger, strande og caféer. Erfaringer viser, at de fleste er glade for og respekterer de røgfri områder.

"Røgfri udearealer handler om røgen – ikke om dem, der ryger. En venlig appel til ikke at ryge i nærheden af børn og unge vil for det meste blive positivt modtaget, og mange vil helt naturligt følge opfordringen. Forud for nye rygeregler følger ofte debat og kritik, men når først reglerne er indført, er de fleste glade for dem," siger Morten Ørsted-Rasmussen, Chef for Strategi, Forebyggelse og Udvikling i Hjerteforeningen.

Om undersøgelsen

Analysen er baseret på 5.119 besvarelser fra en spørgeskemaundersøgelse blandt personer i alderen 15 år og derover. Undersøgelsen er repræsentativ på køn, alder, region og uddannelse. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret panelundersøgelse af Kantar Gallup for TrygFonden, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen i perioden 13. november til 11. december 2020.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?