20. november 2018
En vandkur kan være farlig for kroppen og i yderste konsekvens medføre døden, lyder det fra Fødevarestyrelsen, som går i rette med "water fasting".
En vandkur kan være farlig for kroppen og i yderste konsekvens medføre døden, lyder det fra Fødevarestyrelsen, som går i rette med "water fasting".
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vand-kur kan slå dig ihjel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vand-kur kan slå dig ihjel
Lev sundt - 06. november 2018 kl. 10:02
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man kan ikke leve af vand alene gennem længere tid. Det er farligt. i værste fald kan man dø af det. Så kontant er udmeldingen fra Fødevarestyrelsen på dets Facebook-side.

Meldingen kommer for at modgå en video, som bloggeren Fie Laursen har lagt op på sin Youtube-kanal. En kanal, som har mange tusind følgere.

Her anbefaler hun ’water fasting’. En kur som går ud på helt at stoppe med at spise og i stedet kun drikke vand - flere dage i træk.

Lyder det som en god idé? spørger Fødevarestyrelsen og leverer selv svaret: Nej!

Fødevarestyrelsen skriver, at kuren kan være livsfarlig, fordi det at leve af vand alene vil betyde, at dit blod mister vigtige salte og dine celler svulmer op. Det er specielt farligt for cellerne i hjernen, og i værste fald kan du dø. Det har vi haft et ulykkeligt eksempel på i Danmark, understreger Fødevarestyrelsen.

Der også har denne anbefaling til både læsere og bloggere.

Hvad skal du gøre, når finder et lidt for godt råd på nettet:

• Tænk dig om, inden du blindt tror på, hvad du ser på YouTube og blogs

• Overvej om afsenderen ved, hvad hun taler om og dobbelttjek altid de gode råd

• Lyder et råd for godt til at være sandt, så husk at der sjældent findes et quick fix

Og hvis du er blogger, så tænk på, at du har et ansvar. Og lad være med at bilde dine følgere ind, at du har de lette løsninger på tunge problemer.