28. oktober 2020
Motion på arbejdspladsen. Fredag kan du være med til Arbejdspladsernes Motionsdag.
gallery icon

Se billedserie

Motion på arbejdspladsen. Fredag kan du være med til Arbejdspladsernes Motionsdag.
Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vær med til at svede sammen med kollegerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vær med til at svede sammen med kollegerne
Opdateret 09. oktober 2020 kl. 07:20
Lev sundt - 09. oktober 2020 kl. 06:55
Af Søren Arildsen

Er du klar til at få sved på panden sammen med dine kolleger? Så kan du få det i dag fredag, hvor Dansk Firmaforbund er vært ved Arbejdspladsernes Motionsdag.

35.000 ansatte på private og offentlige arbejdspladser er tilmeldt og vil den dag motionere - enten sammen i mindre grupper eller hver for sig hjemme. Det fortæller Dansk Firmaidrætsforbund.

"I firmaidrætten går vi forrest i kampen mod coronaens dårlige indflydelse på vores aktuelle aktivitetsniveau. Det er vigtigere end nogensinde før, at arbejdspladser husker at sætte kollegamotionen i centrum. For kollegamotion får fællesskabet til at blomstre, og sygefraværet vil samtidig falde," siger Peder Bisgaard, der er formand i Dansk Firmaidrætsforbund.

"Det er helt op til den enkelte arbejdsplads og afdeling at definere, hvor meget tid og i hvilke rammer kollegamotionen skal foregå på fredag. Vi har samlet massevis af inspiration på vores digitale platforme, og vi sender 'aktive pauser' direkte på Facebook. Det er altså lige til at få sved på panden og et smil på læben - uanset om det er hjemmefra, på et kontor, et værksted eller på en fabrik, du arbejder," understreger Peder Bisgaard.

Kort om #AMdag20
- Gratis tilmelding og masser af inspirationsmateriale: www.amdag.dk + www.motionsur.dk.
- Se hele Facebook Live-programmet her. Aktive pauser á ti minutter. Mobil, bærbar PC, tablet eller storskærm: I stempler bare ind kl. 8.50, 9.50, 11.50 og 13.50.
- Vi er ikke kun digitale på #AMdag20. Vi står bl.a. bag 24 corona-sikrede kollega-padel-events 12 steder i landet.
Padel er på programmet i Ballerup, Helsingør, Hillerød, Holstebro, København, Køge, Middelfart, Skive, Slagelse, Viborg, Aalborg og Aarhus. Læs mere.
Næstved Kommune går 'all in'

Et af de steder, hvor man meget aktivt deltager i motionsdagen, er Næstved Kommune, hvor kommunens godt 7000 ansatte skal være aktive hver for sig.

Den kommunale ledelse har 'doneret' et kvarter i arbejdstiden, så sammenholdet kan dyrkes, når det passer i den enkeltes dagsprogram.

"Vi håber, at rigtig mange private arbejdspladser i kommunen følger i vores fodspor. For kollegamotion betaler sig. Arbejdspladsernes Motionsdag handler om fællesskabet og glæden ved bevægelse - to ting, der er særligt udfordrede i denne corona-tid. Af netop den grund er det vigtigt, vi holder fast i traditionen. Og det kan lade sig gøre via de digitale muligheder," siger Susanne Nicolaisen, folkesundhedskonsulent i Næstved Kommune.

På mange arbejdspladser vil der på #AMdag20 blive brugt et webbaseret motionsur, hvor du egenhændigt vælger de konkrete øvelser og antallet af gentagelser - og uret minder dig altså om at komme op fra kontorstolen. Foto: Dansk Firmaidrætsforbund

Arbejdernes Landsbank stempler digitalt ind

På mange arbejdspladser vil der på #AMdag20 blive brugt et webbaseret motionsur, hvor du egenhændigt vælger de konkrete øvelser og antallet af gentagelser - og uret minder dig altså om at komme op fra kontorstolen. På den måde får du og kollegerne en sjov bevægelsesramme for hele arbejdsdagen. Det er ligeledes i år muligt at booke en digital kollegamotions-inspirator. Hvilket bl.a. Arbejdernes Landsbank udnytter.

"Banen og betingelserne er anderledes i år, og der har dæleme været meget modvind i forberedelsesperioden. Men for Arbejdernes Landsbank er det vigtigt, at medarbejderne er rigtig gode til at prioritere motion og sundhed i hverdagen. Så derfor gennemfører vi naturligvis en corona-version af motionsdagen. Vi hilser på hinanden online kl. 9.30, og så får vi fluks pulsen lidt op med god hjælp af firmaidrættens instruktør. I banken ved vi alt om, at kollegamotion skaber arbejdsglæde, kreativitet og giver flere effektive timer på jobbet," siger arbejdsmiljøkonsulent, Ulla Strøm Nordenhof.

Arbejdspladsernes Motionsdag er i 2020 en del af European Week of Sport #BeActive #EWOSDK.

Video om Arbejdspladsernes Motionsdag
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?