22. september 2019
At spise antiinflammatorisk er egentlig blot at vælge sunde frem for usunde fødevarer.
At spise antiinflammatorisk er egentlig blot at vælge sunde frem for usunde fødevarer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spis antiinflammatorisk og få det bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spis antiinflammatorisk og få det bedre
Lev sundt - 25. august 2019 kl. 13:47
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sukker og usundt fedt er med til at sætte kroppen i en betændelsestilstand. En tilstand som kan føre til en lang række sygdomme som ledsmerter, gigt, tarmsygdomme og hormonelle ubalancer. Det mener blandt andre Kost- og motionsekspert Louise Bruun, som sammen med lægen Jerk W. Langer har skrevet en bog om antiinflammatorisk kost.

Læs mere om bogen:
https://www.politikensforlag.dk/21-helbredende-dage-med-antiinflammatorisk-kost/t-0/9788740030860

Og forfatterduoen får opbakning fra bl.a. Gigtforeningen, som mener, kosten enten kan dæmpe eller fremme gigt. Også professor, overlæge Bente Klarlund, der er leder af Rigshospitalets Center for Inflammation og Metabolisme, har flere genge understreget, at mættet fedt, som i store mængder findes i fastfood, er med til at sætte en betændelse i kroppen i gang.

- Antiinflammatorisk kost er egentlig superenkelt, siger Louise Bruun.
- Det er bare naturlig mad og sund fornuft. Det handler om at spise mad fyldt med næring og lade være med bevidstløst at køre ligegyldig mad indenbords.

Samtidig skal man sørge for ikke at belaste tarmene ved at overspise, da belastede tarme er med til at give betændelse i kroppen.

En god følgevirkning ved at spise antiinflammatorisk er også, at man kan reducere problemer med diabetes 2, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

Sådan skal du spise

Det skal du spise mindst af:
Sukker. Forarbejdet, unaturlig mad. Salt. Hvide ris, hvid pasta og hvidt brød. Slik. Sodavand og frugtjuice. Chips. Planteolier med meget omega-6.

Det må du gerne spise lidt mere af:
Ost. Mørk chokolade. Mager mælk. Kartofler. Rødt kød. Alkohol (max ét glas om dagen for kvinder, to for mænd). Æg. Kaffe. Sojaprodukter.

Det må du gerne spise noget mere af:
Mager fisk. Nødder (uden salt og sukker). Frø med omega-3. Sunde planteolier. Frugt. Krydderier. Probiotiske mælkeprodukter. Te. Fjerkræ.

Det må du gerne spise løs af:
Fed fisk med meget omega-3. Skaldyr. Grove fuldkorn. Bær. Vand. Grønsager. Bælgfrugter.

Antiinflammatorisk kost
Antiinflammatorisk kost er opfundet af den amerikanske læge Dr. Andrew Weil.
Han mener, at bestemte fødevarer forårsager eller bekæmper betændelsesstilstande i kroppen. Usund livsstil giver en kronisk betændelsestilstand i kroppen, som går ud over både det fysiske og psykiske helbred og påvirker immunforsvaret negativt.