4. juni 2020
Det kan være fristende lidt for ofte at lægge vejen forbi køleskabet, når man nu skal opholde sig i sit hjem stort set hele tiden.
gallery icon

Se billedserie

Det kan være fristende lidt for ofte at lægge vejen forbi køleskabet, når man nu skal opholde sig i sit hjem stort set hele tiden.
Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan undgår du at blive corona-tyk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan undgår du at blive corona-tyk
Opdateret 29. marts 2020 kl. 14:48
Lev sundt - 29. marts 2020 kl. 14:07
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi er på vej ind i den tredje uge med begrænsninger i vores bevægelsesfrihed på grund af coronavirus. Rigtig mange danskere har nu i mange dage opholdt sig i deres hjem det meste af tiden. Den uvante situation, hvor arbejdsplads, skole og daginstitution pludselig er flyttet sammen under fælles tag, giver en del udfordringer - også af bevægelsesmæssig karakter.

Har du et ur, et aktivitetsarmbånd eller en telefon, som tæller skridt, har du sikkert konstateret, at det daglige antal af skridt i disse coronatider er for nedadgående. Transportturen til og fra arbejde, turen ned i supermarkedet og sportsaktiviteterne er sat på pause eller begrænset til et minimum.

Måske bruger du flest skridt for at gå til og fra køleskabet. For midt i denne meget anderledes og noget skræmmende tid, kan en tur forbi køleskabet og lidt hygge i sofaen være et af dagens lyspunkter.

Men mindre bevægelse og mere mad kan ret hurtig føre til, at du bliver en smule corona-tyk.

arrow Læs også: Hjemmetræning: Hiv i elastikken
Gør rent

Selv om vi ikke må være mange sammen. Selv om vi skal holde afstand, og selv om vi ikke kan benytte idrætsfaciliteter og træningscentre, så er der masser af muligheder for at få lagt lidt bevægelse ind i den uvante dagligdag.

Når du nu er mere hjemme, så bliver dit hjem også mere beskidt. Derfor kan du med fordel svinge støvsugeren en ekstra gang, pudse vinduer, vaske gulv og rydde op. Rengøring forbrænder kalorier. Samtidig gør du som myndighederne anbefaler, nemlig at holde mere rent end du plejer for at modvirke, at coronavirus lagrer sig i nullermænd og på dørhåndtag, stikkontakter eller andre flader, som vi daglig er i berøring med.


Der er masser af bevægelse i at ordne have. Og du aktiverer mange muskler, som eller ikke bliver brugt. Foto: Colourbox
Gå amok i hus og have

Er du den heldige ejer af en have, så er der også masser af motion og kalorieforbrænding at hente i at luge ukrudt, slå græs, klippe buske, grave have og køre med trillebør. Havearbejde er fysisk krævende og sætter gang i muskler, som du sikkert ikke har brugt længe.

Tiden hjemme kan også bruges på at færdiggøre de projekter, du ellers hele tiden udskyder på grund af manglende tid. Så når du svinger hammeren, river tapet af, renoverer cyklen eller renser tagrender, aktiverer du kroppens muskler og skubber til forbrændingen.

Du kan med fordel også brænde noget energi af ude i dit køkken. Det kræver lidt muskelkraft at ælte dit eget brød og at røre i en gryde sætter også kalorieforbrændingen i vejret. Samtidig har du mulighed for at tilberede noget sundt og nærende, som ikke i samme omfang sætter sig på sidebenene som en gang fastfood hentet på den nærmeste McDonalds-restaurant.


Hold dig i gang med at få ordnet noget i huset, som du længe har udsat. Foto: Colourbox
Gå ud

Du kan fortsat bevæge dig rundt i Danmark, hvis du ellers holder dig til myndighedernes anvisninger om, hvordan vi skal holde afstand, være få sammen og holde en høj hygiejne.

Når du skal hen og handle, så kan du tage cyklen eller gå, i stedet for at starte bilen. I det hele taget er det at gå rigtig godt for din krop. Og med den megen natur, som Danmark har, behøver du ikke at klumpe dig sammen med andre. Der er masser af skov, marker og strand, så du behøver ikke at vælge lige netop den seværdighed eller den strand, hvor flest samler sig.

Hvis du vil være på den sikre side, så gå en tur i de tidlige morgentimer, så møder du stort set ingen mennesker.
Godt nok er det lige blevet sommertid, hvilket betyder, at du har mistet et times dagslys først på dagen, men solen står dog allerede op før klokken 07. Og for hver dag, der går, står solen tidligere og tidligere op.
Så er du alligevel oppe, så tag en tur rundt i kvarteret, nyd solopgangen og den friske luft.

Er du til løb, cykling, rulleskøjter, vandrertur eller andre sveddryppende aktiviteter, så kan du fortsat dyrke det i det omfang, du følger myndighedernes anbefaling.

I gang på stuegulvet

Vil du helst blive inde, så er der også dér masser af bevægelse, du kan foretage dig. Hvad med en dans til musik eller en gang yoga? Du kan også lave forskellige styrketræningsøvelser.

Mangler du inspiration, kan du med fordel hente en app som "Træn selv", der er udviklet af DGI eller "Træn med forsvaret". I begge app er der masser af træningsøvelser og programmer, som henvender sig til flere niveauer. Din udholdenhed, styrke og kondition vil blive løftet. Træningsprogrammerne i begge apps er udviklet af henholdsvis fysioterapeuter og fitness-instruktører med tilknytning til DGI og forsvarets Center for Militærfysisk Træning.

Endelig er der masser af inspiration at hente, hvis du tjekker youtube ud.


Stuegulvet kan bruges som træningssal i disse coronatider. Foto: Erik Reis/Colourbox
arrow Corona-krise: Sådan holder du dig i form hjemme
18. marts 2020 kl. 11:09 Opdateret: kl. 17:15
arrow Coronakrise: Få frisk luft hver dag
16. marts 2020 kl. 12:30 Opdateret: kl. 23:10
arrow Sådan holder du dig i form under coronakrisen
16. marts 2020 kl. 05:54 Opdateret: kl. 20:52
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?