22. januar 2019
Rigtig mange har forkert teknik, når de sidder i romaskinen.
Rigtig mange har forkert teknik, når de sidder i romaskinen.
Foto: wavebreakmedia/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ro rigtigt - i stedet for med røven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ro rigtigt - i stedet for med røven
Opdateret 14. januar 2019 kl. 09:03
Lev sundt - 13. januar 2019 kl. 19:52
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidder du og hiver og flår i håndtagene i romaskinen, uden at have en rytme mellem arme og ben. Og sidder du og skubber numsen bagud uden samtidig at aktivere overkroppen. Så er du ikke alene. Et kig rundt i fitnesscentret er nok til at konstatere, at rigtig mange anvender en helt forkert teknik, når de sidder i romaskinen.

Fejlene skyldes enten, at du har sat alt for meget modstand på ro-taget, eller du "røvroer" - dvs. skubber numsen bagud, men holder resten af kroppen i samme position.

Et ro-tag består af to dele - trækket og fremføringen. Fremføringen skal tage væsentlig længere tid end trækket.

Trækket - Du sidder med bøjede ben og strakte arme. Stræk nu dine ben ud mens du kører bagud på sædet. Hold din ryg rank og armene strakte, indtil håndtaget passer dine knæ, så begynder du at trække håndtaget ind mod din mave. Koordinér dine arme og ben, så dine ben er helt udstrakte samtidig med, at dine hænder når ind til kroppen.

Fremføringen - Før dine hænder med håndtaget frem foran knæene ved at strække armene frem og bøje kroppen frem over hoften. Derefter kører du langsomt frem på sædet, mens du bøjer benene og strækker armene.

Roning er en både skånsom og effektiv motionsform. Du belaster ikke leddene som ved løb, og samtidig aktiverer du flere muskler, fordi du både bruger overkrop, underkrop og torso.

Røvroning:

Bagdelen skubbes bagud uden at der overføres kraft til åren, da skuldrene bliver i position. Ryggen holdes krum.

Modstand:

Du kan sætte belastningen fra 1 til 10. Skal den svare til den modstand, du møder på vandet, skal modstanden sættes omkring 4-5.
Sættes den højere, er der ikke tale om ro-træning men om styrketræning.

Jo større belastning, jo sværere er det i øvrigt at gennemføre et ordentlig ro-tag.

Træning:

Romaskinen har en lang række programmer. Du kan ro på tid, intervaller, mod en fiktiv modstander osv.

Det er realistisk at gennemføre 24-27 åretag pr minut over en længere periode.
At ro med flere åretag pr. minut er ikke ensbetydende med, at du ror hurtigere. Du kan sagtens ro hurtigt med færre tag, så skal du bare trække lidt hårdere.
Og en god idé er at variere antallet af åretag pr. minut for på den måde at sparke gang i pulsen.

Hastighed for at tilbagelægge afstand på romaskinen er selvfølgelig individuel, men et fint tempo vil være, hvis du kan holde et tempo på omkring 2.20-2.40 minut pr. 500 m

Den danske landsholdsroer, Henrik Stephansen, har verdensrekorden for lette roere. Han tilbagelagde i 2013 2000 m i romaskine i tiden 5:56.7 minutter.

Det styrker du


Roning er en yderst effektiv træning. Du forbrænder rigtig mange kalorier, og du arbejder med de store muskler i hele kroppen. Både arme-, ryg-, mave- og benmuskler aktiveres. Samtidig er ro-træning mere skånsom for leddene end f.eks. løb.

Konkurrenceroere er sammen med langrendsløbere blandt de atleter med det højeste kondital.

Se her hvordan landsholdsroeren Steffen Bonde Jensen gennemfører det korrekte rotag i romaskinen: