29. september 2020
1111 skridt efter en hel arbejdsdag er bestemt ikke meget. Corona-situationen betyder, at hjemmearbejde får en negativ indflydelse på den daglige bevægelse. Derfor skal du sørge for at komme op af stolen og få rørt dig.
1111 skridt efter en hel arbejdsdag er bestemt ikke meget. Corona-situationen betyder, at hjemmearbejde får en negativ indflydelse på den daglige bevægelse. Derfor skal du sørge for at komme op af stolen og få rørt dig.
Foto: Søren Arildsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pas på du ikke går corona-i-stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pas på du ikke går corona-i-stå
Lev sundt - 23. april 2020 kl. 13:25
Af Søren Arildsen

Du har allerede været i gang med at arbejde i mange timer, men alligevel viser din skridttæller nærmest minus. I disse coronatider bevæger du dig sandsynligvis væsentlig mindre end normalt. Væk er nemlig meget af den daglige bevægelse som cykelturen hen til toget og gåturen frem til arbejdspladsen normalt giver. Og da mange træningaktiviteter samtidig er blevet sat på pause, vil de få skridt du tager fra den varme seng og hen til arbejdspladsen på bordet i stuen eller køkkenet ikke rigtig tælle nogle steder.

Det skal du være opmærksom på og gøre noget ved. For bevæger du ikke din krop, så sygner den hen. Bare 14 dage uden væsentlig aktivitet kan betyde, at du taber en del styrke og muskelmasse.

Ifølge Mathias Ried Larsen, der er seniorforsker og gruppeleder på Trygfondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet, vil man i løbet af bare to uger med inaktivitet tilføre op til syv procent mere fedt til kroppen og reducere sin kondition med 10 procent. Det understreger han over for videnskab.dk

For at modvirke vægtøgning og kondifald er det en god idé at indføre noget bevægelse i løbet af dagen. En lille rask gåtur kan gøre det. Det viser et studie offentliggjort i det engelske lægetidsskrift British Medical Journal. Det er nemlig ikke farligt at sidde stille otte timer om dagen, men farligt, hvis det sker uden fysiske afbrydelser.

Otte timers ineffektivitet kan modvirkes ved en times moderat motion om dagen. Det kan ske i form af en gåtur eller en cykeltur. Vil du bruge mindre tid, skal du trykke pulsen op, så du får mere sved på panden.

Og netop nu, hvor foråret vælter ind over os, er der masser af muligheder for at henlægge noget aktivitet udendørs. Det kan være en gåtur i naturen, en tur i løbeskoene eller cykelsadlen eller bare lidt arbejde i haven.

Mindre transporttid giver mere træningstid

Coronasituationen har gjort, at du faktisk har fået foræret noget tid til at træne i. For når du ikke skal bruge tid på at pendle til og fra arbejde, har du overskudstid til træning.

På landsplan var den gennemsnitlige pendlingsafstand fra bopæl til arbejdssted 21,7 km i 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik. 2,7 millioner danskere pendler. Heraf rejser en kvart million mindst 50 kilometer hver vej.

Sjælland er et af de områder i Danmark, hvor der pendles rigtig meget. Eksempelvis har pendlere i Vordingborg, Sorø og Faxe mellem 30 og 35 kilometer til arbejde. Til gengæld rejser man kortest i Københavnsområdet og de nærliggende hovedstadskommuner.

Afstand og hastighed spiller selvfølgelig ind, men meget hovedregning skal der ikke til for at se, at en hjemmearbejdsplads erstatter rejsetid med fritid.

Du kan selv regne lidt på, hvor meget ekstra tid, du får forærende.

Her er en oversigt over, fra hvilke kommuner på Sjælland, der pendles længst.

Mere end 30 km til arbejde:

Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Stevns, Vordingborg

25-30 km til arbejde:

Ringsted, Køge, Holbæk, Lejre, Kalundborg, Odsherred, Halsnæs og Gribskov, Solrød

20-25 km til arbejde:

Frederikssund, Roskilde, Egedal, Hillerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm

15-20 km til arbejde:

Rudersdal, Allerød, Furesø, Hvidovre, Ishøj, Høje-Tåstrup,

Under 15 km til arbejde:

Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Albertslund, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Rødovre

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?