16. april 2021
Har vi svært ved at sove ved fuldmåne, skyldes det, at der kommer mere lys end normalt ind i soveværelset.
Har vi svært ved at sove ved fuldmåne, skyldes det, at der kommer mere lys end normalt ind i soveværelset.
Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Påvirker fuldmånen - myter, fup eller fakta

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Påvirker fuldmånen - myter, fup eller fakta
Lev sundt - 29. december 2020 kl. 14:25
Af Søren Arildsen

Har du svært ved at sove ordentligt, når det er fuldmåne. Er det bare lyset fra månen, som generer, når du er krøbet til køjs og vil sove - eller - har månen en biologisk indflydelse på din soverytme?

Det er blevet diskuteret i videnskabelige kredse og blandt menigmand gennem mange år. Mindre forskningsstudier har tidligere påvist, at de kan være en sammenhæng mellem dårlig søvn og fuldmåne, men noget entydigt bevis er der ikke.

En stor schweizisk undersøgelse, som for fem år siden blev offentliggjort i tidskriftet "Sleep Medicine", viser ifølge en artikel på videnskab.dk, at der ikke er sammenhæng mellem kvaliteten eller længden af vores søvn, eller om månen er ny, tiltagende eller fuld.

Du kan læse undersøgelsen her

Undersøgelsen så nærmere på søvnmønsteret hos 2.125 testpersoner, hvoraf lidt over halvdelen var kvinder. Testpersonerne fik sat elektroder på hovedet, og der blev målt på tre forskellige månefaser - ved nymåne, ved tiltagende/aftagende måne og ved fuldmåne. Her gang strakte målingen sig over en enkelt nat.

Forskerne konkluderede, at månefaserne ikke havde nogen synlig effekt på testpersonernes søvn.

Til videnskab.dk siger, Jan Ovesen, der er søvnforsker, speciellæge i øre, næse- og halssygdomme og tidligere overlæge, at undersøgelsen nok holder vand, men at det er undersøgelsens svaghed, at man kun har målt på en enkelt nat ad gangen.

Jan Ovesen anbefaler i øvrigt, at man sørger for at slukke tv, mobil og ipad i god tid, inden man skal sove og så sørge for at gå i seng i ordentlig tid. Undersøgelser har vist af mellem 15 og 30 procent af voksne danskere ikke sover nok.

Han bakkes op af den kendte radiolæge Carsten Vagn-Hansen, som mener, det er lyset fra månen, som finder vej ind i soveværelset og dermed påvirker os til at sove dårligere end normalt.

Flere fødsler ved fuldmåne

Fuldmåne hænger også sammen med flere fødsler. Sådan har man ment i mange år. Og måske har man ret. I hvert fald har man i New York indsamlet data fra 140.000 fødsler, og det ser ud som om fertiliteten er højest i den sidste fjerdedel af månecyklussen, som er 29 dage.

I japanske Kyoto har man lavet en undersøgelse af 1000 fødsler, og her kunne man ikke bevise, at fuldmåne havde indflydelse på antallet af fødsler.

Politiet får flere henvendelser

Er det fuldmåne, så er politiet indstillet på, at der kommer flere "skøre" henvendelser. Det fortæller flere garvede vagtchefer samstemmende.

- Jeg har ikke noget videnskabeligt bevis, men efter 35 år i politiet vil jeg hævde, at vi i gennemsnit får flere mærkelige og skøre henvendelser på en nattevagt, hvis månen er fuld end hvis den ikke er, fortæller en af politiets vagtchefer ved Midt- og Vestsjællands Politi. Og han bakkes op af flere kollegaer, som også har siddet på nattevagt i vagtcentraler.

Der er ikke lavet de store undersøgelser over, om der sker mere vold, når det er fuldmåne, men undersøgelse fra 1986 skulle dog vise en svag sammenhæng mellem episoder med voldelig skizofreni og månens placering. Stigningen skulle ske med 1,8% under fuldmåne.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?