25. september 2018
På en Supercykelsti er der så få forhindringer som muligt. Det betyder, at cykelpendlere nemmere kommer gennem lyskryds og andre forhindringer.
gallery icon

Se billedserie

På en Supercykelsti er der så få forhindringer som muligt. Det betyder, at cykelpendlere nemmere kommer gennem lyskryds og andre forhindringer.
Foto: supercykelstier.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På en supercykelsti kan du suse afsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På en supercykelsti kan du suse afsted
Lev sundt - 25. maj 2018 kl. 12:14
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om godt et år vil cyklister kunne sætte sig i sadlen ved Roskilde Station og suse afsted på en spritny supercykelsti helt ind til Rådhuspladsen i København. Dermed tages der hul på endnu en del af det net af supercykelstier, som skal gøre det hurtigt og nemt for cyklister af komme rundt i hovedstadsområdet.

arrow Læs også: Supercykelstier baner vejen

Når alle planlagte supercykelstier er blevet etableret, vil de samlet give mere end 500 kilometer fordelt på 28 ruter.

I øjeblikket er ti supercykelstier etableret og flere kommer til i takt med, at kommuner indtræder i samarbejdet, som ud over kommuner i hovedstadsregionen også involverer store omegnskommuner som Roskilde, Køge og Frederikssund.

I alt 23 kommuner og Region Hovedstaden er med til at skabe bedre forhold for pendlercyklister på tværs af kommunegrænser – og dermed et reelt alternativ til bilen.

Hvad er en supercykelsti

En Supercykelsti er en cykelsti, hvor kvaliteten har fået et løft, så det er nemt og komfortabelt at vælge cyklen som transportmiddel – også på lange strækninger. Supercykelstierne er indrettet med så få forhindringer som muligt, mens der er lagt stor vægt på tryghed, sikkerhed og høj komfort.

Supercykelstier retter sig specielt mod cykelpendlernes behov, og tillader cyklisterne at forvente samme høje standard hele vejen fra A til B – også på tværs af kommunegrænser.

Formålet er at skabe et konkurrencedygtigt transportalternativ til biler og kollektiv trafik, og dermed øge antallet af cykelpendlere i regionen.

Logo

Du ved, du er på en supercykelsti, når du ser et orange C malet på cykelstien. C’et er supercykelstiernes logo. Det skal hjælpe dig til bedre at kunne følge supercykelstierne på din tur til og fra arbejde.

Ruter:

Albertslundruten er 16,9 km lang og forbinder København og Albertslund gennem Frederiksberg, Rødovre og Glostrup Kommune.

Allerødruten er 28,6 km lang og forbinder København og Allerød gennem Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner.

Farumruten er 20,8 km lang og forbinder København og Farum gennem Gladsaxe og Furesø Kommune.

Frederiksundruten er 42,7 km lang og forbinder Frederikssund, Egedal, Ballerup, Herlev og Københavns Kommune.

Helsingørruten er 11,7 km lang og løber gennem København, Gentofte og Lyngby-Taarbæk. (Forventes afsluttet i 2018.)

Indre Ringrute er 14,6 km lang og forbinder byområder i Frederiksberg og København. Ruten løber fra Sundby på Amager til Østerbro.

Ishøjruten 13,8 km lang og forbinder København og Ishøj gennem Hvidovre, Brøndby og Vallensbæk Kommune.

Jyllingeruten er 7 km lang og forbinder Egedal og Roskilde Kommune og de to byområder Stenløse og Jyllinge.

Københavnerruten er 11.6 km lang og forbinder Østerbro med det østlige Amager. (Forventes afsluttet i 2018)

Ring 4-ruten er 20,8 km lang og løber gennem Albertslund, Ballerup, Furesø Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk.

Værløseruten er 7,3 km og løber gennem Ballerup og Furesø Kommuner.

Roskilderuten er planlagt fra Roskilde Station til Rådhuspladsen i København. (Forventes afsluttet i 2019.)

Cykelplanen App

Cykelplanen er Region Hovedstadens Cykelapp. App’en er tilpasset cyklister. CykelPlanen kender de gode smutveje i regionen, ved hvor du må cykle og finder den hurtigste rute for dig.

Cykelplanen har følgende funktioner:

- Bliv guidet undervejs med GPS turn-by-turn navigation.
- Opsamling af data, der fortæller dig hvor meget og hvor hurtigt du cykler.
- Beregning af kalorieforbrug og information om opnåede milepæle.
- Undgå rysteture – ruteforslagene undgår så vidt muligt brosten.
- Knæk ruten – som guider dig hen til nærmeste lokalbane – s eller metrostation, hvis cykelturen bliver for lang eller hvis cyklen går i stykker.
- Foreslår træk af cykel når det kan betale sig, fx ved ensrettede gader.
- Guide til at vælge den grønneste rute.
- Log ind og gem favorit-steder, så du hurtigt kan finde vej til dem senere.
- Cykelkort der bl.a. viser brosten og cykelbomme.
- Søg efter både adresser, caféer, steder, etc.
- Anvender kortdata fra det brugerdrevne OpenStreetMap (OSM), der opdateres løbende.

arrow Opgraderede cykelstier skal få folk ud af bilerne
22. august 2018 kl. 14:41 Opdateret: kl. 15:11
arrow Ny supercykelsti tager form
20. juli 2018 kl. 05:05 Opdateret: kl. 17:15