17. november 2019
De fleste, der indlægges på grund af alkohol, bliver sendt hjem, når de er afruset eller har fået behandlet deres skade.
Modelfoto
De fleste, der indlægges på grund af alkohol, bliver sendt hjem, når de er afruset eller har fået behandlet deres skade. Modelfoto
Foto: Aleksandr/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overbelastede hospitaler: Ingen ved, hvordan vi skal håndtere dødelig druk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overbelastede hospitaler: Ingen ved, hvordan vi skal håndtere dødelig druk
Opdateret 15. oktober 2019 kl. 10:46
Lev sundt - 15. oktober 2019 kl. 10:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste kan nøjes med at drikke en gang imellem. Men nogle mister kontrollen.
"Jeg møder dem igen og igen på hospitalet, hvor jeg arbejder. Det er et problem, der ikke rigtig bliver gjort noget ved," siger Gro Askgaard, der er postdoc og læge på Køge Sygehus, til Videnskab.dk.

Tidligere i år publicerede Gro Askgaard og kolleger et studie, som dokumenterer stor overdødelighed og gentagne indlæggelser blandt 38.885 personer, som blev indlagt første gang i 1998 - 2002, fordi de havde drukket for meget. Dengang var de i gennemsnit 44 år.

I de efterfølgende 15 år blev de 38.885 personer i gennemsnit indlagt 3 gange så ofte som resten af befolkningen - i alt 226.885 gange på hospitaler og 50.178 gange på psykiatriske afdelinger.

Alkohol fik fatale konsekvenser for mange af de 38.885: Efter 15 år var 13.088 af dem døde.

En tredjedel af dem døde af sygdomme forårsaget af alkoholmisbrug, viser studiet.

De fleste, der indlægges på grund af alkohol, bliver sendt hjem, når de er afruset eller har fået behandlet deres skade, men der bliver ikke fulgt op på dem, siger Gro Askgaard.

Problemet er, at ingen rigtig ved, hvordan man skal håndtere problemet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at læger og sygeplejersker laver korte interventioner, blandt andet forebyggende samtaler, som skal motivere patienter, der indlægges på grund af alkohol, til at gå i behandling for deres afhængighed.

Men de forebyggende samtaler fungerer ikke efter hensigten, siger Ulrik Becker. Han er professor på Syddansk Universitet, overlæge på Hvidovre Hospitals Gastroenhed og har gennem mange år forsket i konsekvenser og behandling af alkoholafhængighed.

"Samtalerne har meget lille effekt, blandt andet fordi der er store problemer med at implementere dem," siger Ulrik Becker.

Anette Søgaard Nielsen og kolleger fra Forskningsenheden for Almen Praksis har undersøgt, om forebyggende samtaler virker bedre, hvis de bliver afholdt på hospitalet af en alkoholbehandler, der er uddannet i samtaleteknik, og som ikke skal tage sig af patientens øvrige sygdomme, i stedet for en læge eller sygeplejerske.

Men resultaterne skuffede: Flere af de patienter, der havde haft en samtale med en behandler udefra, gik godt nok i behandling for deres alkoholafhængighed, efter de var blevet udskrevet.

"Men effekten var ikke stor nok til, at, vi vurderer, det kan betale sig at bede specialiserede alkoholbehandlere om at lave forebyggende samtaler på hospitalerne," siger Anette Søgaard Nielsen.

Trods nedslående resultater fra den hidtidige forskning, har Anette Søgaard Nielsen ikke mistet troen på forebyggende, motiverende samtaler.
Hun foreslår, at kommunale behandlere tager samtalerne med patienterne, kort efter at de er blevet udskrevet, for eksempel i forbindelse med et genoptræningsforløb.

Når patienterne ikke længere er på sygehuset, er der en større chance for, at de har overskud og motivation til at gå i behandling for deres afhængighed, tror hun.

Modellen kræver dog, at sygehuset systematisk informerer kommunerne om patienternes alkoholproblemer, og det sker ikke i tilstrækkelig grad i øjeblikket, understreger hun.