25. maj 2019
Mellem 3.000 og 4.000 for tidlige dødsfald om året i Danmark kan tilskrives udsættelse for luftforurening.
Mellem 3.000 og 4.000 for tidlige dødsfald om året i Danmark kan tilskrives udsættelse for luftforurening.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nul luftforurening kan hindre 5,5 millioner dødsfald årligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nul luftforurening kan hindre 5,5 millioner dødsfald årligt
Opdateret 27. marts 2019 kl. 12:20
Lev sundt - 27. marts 2019 kl. 11:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi kan forhindre 5,5 millioner dødsfald om året på verdensplan, hvis vi stopper udledningen af al menneskeskabt luftforurening. Det viser et nyt studie, der netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift PNAS, og som er beskrevet på Videnskab.dk.

Ifølge studiets førsteforfatter kan vi ret hurtigt redde menneskeliv ved at sætte en stopper for al menneskeskabt forurening:

"Luftforurening er kortlivet, så hvis vi stopper al menneskeskabt forurening, vil vi hurtigt kunne se en forbedring af luften," siger Jos Lelieveld, direktør for Institute of Chemistry på Max Planck Instituttet i Tyskland, til Videnskab.dk.

Hvis vi stopper vores udledning af luftforurening, vil det desuden øge nedbørsmængden i tørkeplagede områder og bremse hastigheden af den globale opvarmning, viser det nye studie.

Vores udledning af fossile brændsler alene er skyld i 65 procent af de 5,5 millioner dødsfald, der kunne være undgået hvert år.
Hvis vi stopper alle udledninger af fossile brændsler, kan vi årligt undgå 3,6 millioner dødsfald i hele verden.
Hvis vi ikke alene stopper udledning af fossile brændsler som kul, olie og naturgas men sløjfer alle menneskeskabte udledninger af forurenende partikler og gasser såsom metan, vil vi kunne redde 5,5 millioner menneskeliv om året.

Det viser forskernes beregninger, som bygger på data fra solide nationale undersøgelser fra hele verden, der undersøger sammenhængen mellem luftforurening og for tidlig død.

I Danmark har vi relativt ren luft set i forhold til det, indbyggerne sommetider kan opleve i storbyer som Beijing, Shanghai og New Dehli, siger Ole Hertel, professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

"Men vi beregner i Danmark stadig, at mellem 3.000 og 4.000 for tidlige dødsfald om året kan tilskrives udsættelse for luftforurening. Det kan man for eksempel sammenligne med, at vi årligt har omkring 200 trafikdræbte, så luftforurening er ikke en ubetydelig ting i Danmark," siger han til Videnskab.dk.

Når vi udleder fossile brændsler, dannes der fine partikler, som på grund af deres beskedne størrelse kan trænge dybt ned i lungerne.
Her kan de føre til luftvejsinfektioner, astma lungekræft, iskæmisk hjertesygdom, sukkersyge og slagtilfælde.