18. november 2018
Mikael Nors-Garner skal denne sommer tilbringe seks uger på en strand som kystlivredder. Primært på job langs Vesterhavet.
Mikael Nors-Garner skal denne sommer tilbringe seks uger på en strand som kystlivredder. Primært på job langs Vesterhavet.
Foto: Søren Arildsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mikael vogter over dig på stranden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mikael vogter over dig på stranden
Lev sundt - 27. juni 2018 kl. 11:30
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Denne sommer er det sjette gang, at Mikael Nors-Garner sidder på en strand i et af TrygFondens rød-hvide livreddertårne, der åbner i slutningen af juni. I seks uger bliver hans hjem sand og vand, når han sammen med 200 andre kystlivreddere holder øje med badegæster ved de danske strande.

arrow Læs også: Video: Svøm mellem livredder-flagene

- Det er spændende at være kystlivredder. Først og fremmest skal vi være klar til at redde badegæster, hvis der sker noget på stranden, men vi er også med til at formidle interesse for livredning. Mange strandgæster henvender sig og vil gerne vide noget mere om os og jobbet eller lokale vind- og vandforhold. Jeg kan godt lide rollen at skulle formidle viden, siger Mikael Nors-Garner.

- Vi har et godt fællesskab mellem livredderne. Det er vigtigt, at vi kan fungere sammen, hvis der sker noget. Og så skal man heller ikke forklejne, at det er et ret godt studiejob, understreger Mikael Nors-Garner, som i modsætning til mange andre kystlivreddere ikke har en fortid som gammel konkurrencesvømmer, men tidligere har dyrket idrætsgymnastik og forskellige boldspil.

- Mens jeg gik på idrætshøjskolen i Sønderborg, blev jeg gennem en kammerat interesseret i kystlivredning. Vi var fire fra højskolen, som trænede op til prøven, og det lykkedes for os alle at bestå, fortæller han.

Mikael har gennem barndommen opholdt sig meget i en svømmehal. Derfor var han heller ikke ukendt med at dykke. Til gengæld blev han noget skræmt, da han under prøven så, hvor hurtigt nogle af de andre kandidater svømmede.

- Jeg tænkte lige »hvad laver jeg her...«

Men TrygFondens Kystlivredning ser ikke bare på svømmefærdigheder, men også på, hvordan man agerer i forskellige situationer, og de øvrige udfordringer til prøven fandt jeg ikke så svære.

Siden er hans svømmefærdigheder i øvrigt blevet skærpede blandt andet ved at svømme i den lokale livredderklub i Odense.

In-situ og en skarp situation

Selv om Mikael Nors-Garner har tilbragt mange uger på vagt som kystlivredder, så har han endnu ikke prøvet at være i det, man kalder en »skarp« situtation:

- Jeg er sikker på, jeg vil reagere, som jeg skal. Vi træner rigtig meget i forskellige situationer og scenarier, og jeg tror, det går helt automatisk, når noget sker.

En af de prøver, kystlivredderne bliver sat på hver uge, når de er på vagt, er »in-situ«, der er trænings- og situationssimuleringer. Når livredderne mindst venter det, dukker der et par livredningsinstruktører op på stranden for at gennemgå nogle redningssituationer i teori og praksis. Og så gælder det om at være klar.

Er det strålende sol og sommer, så har livredderne mere end travlt med at holde øje med badegæsterne, men er sommeren som i 2017 med blæst og regn, så bruges tiden til at træne ved stranden. Der trænes med redningstorpedo, rescueboard, 4-hjulstrækker og motorbåd, der er nogle af de redskaber kystlivredderne har til rådighed.

Australien-drøm

Selv om Mikael Nors-Garner har udsigt til at afslutte sin kandidat i idræt og medievidenskab fra Syddansk Universitet til næste sommer, og dermed nok skal ud og finde sig et job som gymnasielærer, så forventer han at fortsætte med at være kystlivredder nogle somre endnu.

Han leger også med tanken om at udskyde afslutningen på studierne i et år og tage en periode som kystlivredder i Australien. TrygFondens Kystlivredning har tæt kontakt til livredningstjenester i flere af de australske delstater, og da den danske kystlivredderuddannelse er internationalt anerkendt, giver den adgang til at arbejde i andre lande.

Mikael Nors-Garner kan som sagt se mange fordele ved jobbet som livredder. Sammenfattet er det naturen og fællesskabet, som trækker i ham.

- Og så det, at jeg kan gøre en forskel, slutter han.

arrow Livredderne er klar på stranden
29. juni 2018 kl. 08:53 Opdateret: kl. 08:53
arrow Livredderne er klar på Enø Strand
28. juni 2018 kl. 20:26 Opdateret: kl. 11:45
arrow Livredderne giver jubilæumsskage
27. juni 2018 kl. 22:14 Opdateret: kl. 12:07