17. december 2018
Bettina Eiger underviser deltagerne i at mærke deres krop, så de ikke presser sig selv for hårdt.
gallery icon

Se billedserie

Bettina Eiger underviser deltagerne i at mærke deres krop, så de ikke presser sig selv for hårdt.
Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Man skal være klar til at ændre vaner«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Man skal være klar til at ændre vaner«
Lev sundt - 13. maj 2018 kl. 15:58
Af Katrine Thorlund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Afhængighed: Når patienter bliver sendt hjem med beskeden om, at der ikke kan gøres mere ved deres smerter, kan livet virke uoverskueligt.

arrow Læs også: Medicinen var ikke den rette vej

Medicin er en løsning for nogle, men langt fra alle. Og selv hvis man har effekt af medicin, er det sjældent en 100 procent smertedækning.

Målet med rehabiliteringsforløbet er at give deltagerne nye redskaber til at klare hverdagen med smerter, der aldrig holder pause:

- Det her forløb er uden henvisning. og det er, fordi borgerne skal være klar til det. Man skal være klar til at ændre vaner og arbejde med at gøre ting anderledes, end man plejer. Vi starter med at ringe borgerne op og snakke ganske kort om deres sygdomshistorie. Vi beskriver forløbet, og nogle begynder at græde i telefonen, fordi det lige netop er deres verden, vi beskriver.

Deltagerne skal være diagnostisk afklaret. De skal altså ikke være midt i at finde ud af, hvad de fejler.

- Vores forløb er til dem, der er blevet sluppet på sygehuset med beskeden om, at de ikke kan gøre noget for dem, og de skal lære at leve med smerterne. Og hvordan gør man så det, når man har ondt 24/7, og aldrig har fridage fra smerten. Hvis du skal lære at leve med det her som et vilkår i dit liv, så har vi nogle redskaber, som kan hjælpe dig.

Smerter er en oplevelse
Bettina Eiger og hendes kollega Louise Lund tilbyder et 10-ugers gruppeforløb, hvor der, udover fysiske øvelser og træning i mindfulness, bliver arbejdet meget med viden omkring smerter. Deltagerne skal også diskutere søvnproblemer, stress, hvor meget man kan presse en krop med smerter, og hvordan det påvirker de pårørende. Der indledes med to personlige samtaler. Samtalerne skal afklare, om deltagerne er mentalt klar, da forløbet kommer til at kræve noget af dem.

- Man skal gøre op med sig selv, om man kan det lige nu. Og så sætter vi nogle mål for, hvad man gerne vil opnå. Til anden samtale laver vi nogle fysiske tests og følger op på den målsætning, vi har. Mange vil jo bare gerne være som før, men det kan vi jo ikke love dem. Derfor skal vi være konkrete omkring nogle ting, som vi kan gøre for, at hverdagen bliver nemmere og mere tålelig. De to samtaler er ret essentielle, for man får flyttet deres tankegang ret meget. Der er mange, der siger, at de to første samtaler gjorde en kæmpe forskel for dem. Her bliver de taget alvorligt og som én sagde, »du er den første, som ikke har stillet spørgsmål ved, om jeg faktisk har ondt«, forklarer Bettina Eiger og fortsætter:

- Smerter er jo en oplevelse, så uanset hvad, kan vi aldrig nogensinde tvivle på, om de har så ondt, som de siger, de har. For det har de. Men vi kan arbejde med at finde ud af, hvad der bidrager til, at de har ondt. For et kan være det, der sker i kroppen. Noget andet er, at vi jo også er påvirket af andre faktorer. Hvis man eksempelvis har en depression, så er man mere disponeret for at få kroniske smerter. Og det er ikke noget, de kan gøre for, men det er noget, vi kan tage med. Hvad sker der i øvrigt i ens liv. Hvad er det for nogle andre oplevelser, man bærer med sig, og det har jo enormt stor betydning.

Forståelse for medicin
Mange af deltagerne på de tidligere forløb har været afhængige af medicin. Men Bettina Eiger har også set mange trappe ned eller helt stoppe med medicin og med stor succes.

- Det, vi gør opmærksom på undervejs i forløbet, er, at store mængder af morfin eller opioider (et middel der virker smertestillende på centralnervesystemet, red.), i sig selv kan give smerter. Hvis man har haft et langvarigt forbrug af opioider, så kan det være rigtig svært, grænseoverskridende og angstprovokerende at skulle trappe ud, for de har stadig meget ondt. Når de skal trappe ud, så tænker de, at det er svært at slippe det, der hjælper dem til bare nogenlunde at have et tåleligt liv. Det viser sig for nogle, at det at slippe medicinen ikke gør dem smertefri, men de får færre smerter, og de slipper for alle de bivirkninger, der er. Bivirkningerne kan være, at man simpelthen bliver dårligere til at tænke klart, mange beskriver, at de er i en osteklokke. Hvor ting virker mere ligegyldige for dem, og den del slipper de for, når de slipper deres pilleforbrug, forklarer Bettina Eiger og fortsætter:

- Det handler i virkeligheden om at komme mere i kontrol i sit eget liv og kunne håndtere sine smerter. Vi giver dem nogle andre værktøjer, og det gør, at de nogle gange tør slippe morfinen.