22. september 2020
Dansk forskning viser at livsstil i højere grad end nedslidning og hårdt arbejde givere et kortere liv.
Dansk forskning viser at livsstil i højere grad end nedslidning og hårdt arbejde givere et kortere liv.
Foto: inna jacquemin/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livsstil er mere afgørende for levealderen end nedslidning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livsstil er mere afgørende for levealderen end nedslidning
Lev sundt - 29. august 2020 kl. 16:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Regeringen har et argument, som går igen, når den skal begrunde sit forslag om tidlig pension, nemlig at det er uretfærdigt, at faglærte og ufaglærte i dag lever kortere end folk med længere uddannelser.
Som statsminister Mette Frederiksen sagde i sidste uge: "Kortere levealder betyder færre år på pension. Den uretfærdighed er vi med det her i gang med at rette op på."

Dansk forskning viser imidlertid, at den ulighed primært skyldes livsstil ? og altså i mindre grad nedslidning og hårdt arbejde.

F.eks. er det blevet påvist af Knud Juel, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed på SDU, at 60-70 pct. af forskellen i levealderen mellem de kortest og længst uddannede skyldes rygning og alkohol, skriver Jyllands-Posten.

"Uligheden kan i altovervejende grad forklares med det," fastslår han og understreger, at arbejdsforhold kan forklare en mindre del, men det samme kan gener eller overvægt:

"Der kan være gode grunde til at lave tidlig pension for nedslidte. Man skal bare lade være med at koble det til levealder, for så får argumenterne svært ved at nå hinanden. Når rygere f.eks. lever 10 år kortere, skal de så kunne gå fra 10 år før for at få samme tid på pension?" spørger han.

Har debatten om sexisme taget overhånd?