20. maj 2019
Flere kvinder end mænd over 55 er aktive på datingsider.
Flere kvinder end mænd over 55 er aktive på datingsider.
Foto: Zsolt Nyulaszi / Panthermedia / Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinder præger den digitale søgen efter en ny partner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinder præger den digitale søgen efter en ny partner
Opdateret 09. maj 2019 kl. 12:52
Lev sundt - 09. maj 2019 kl. 12:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som enlig kvinde midtvejs i livet kan det at søge efter en jævnaldrende mand virke som et spil med mange konkurrenter og få kandidater. Mens mændene er i overtal på digitale datingtjenester i de yngre årgange, vender tendensen, når brugerne er nået over 55 år. Det viser ikke tidligere offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

Blandt de modne singler er det nemlig kvinderne, der dominerer. I aldersgruppen 55-64 år har fem procent af kvinderne benyttet sig af netdating, mens det samme kun gælder tre procent af mændene i samme aldersgruppe.

Sociolog Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet forsker i køn, og han peger på, hvordan kvinder og mænds adfærd ændrer sig, når de bliver ældre.

- Mænd kan godt gå hen og blive lidt enspænderagtige med alderen, siger han til Kristeligt Dagblad og henviser til studier, der viser, at midaldrende mænd er mindre sociale og mindre udfarende end jævnaldrende kvinder.

Blandt unge mænd bliver det at date ofte brugt til at leve et promiskuøst liv, men når de kommer op i alderen, har singlemænd færre relationer til andre mennesker. Derfor har de ikke den samme træning i at tale om deres behov for at møde en partner, som kvinder har.

- De seneste fem år har andelen af enlige mellem 45 og 60 år været nogenlunde konstant, viser tal fra Danmarks Statistik. Omkring 25 procent af kvinderne oplyser, at de bor alene, mens det samme gælder for 24 procent af de midaldrende mænd. Enlige kvinder er til gengæld mere tilbøjelige til at gå ud og møde andre enlige, selvom de måske er fraskilte og har børn fra et tidligere forhold. Det fortæller Gitte Ellegaard, der er indehaver af firmaet Minglr, som laver arrangementer for singler.