15. december 2018
Arbejdernes Landsbank er klar til Arbejdspladsernes Motionsdag.
Arbejdernes Landsbank er klar til Arbejdspladsernes Motionsdag.
Foto: Sophia Juliane Lydolph
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klar til kollega-motion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klar til kollega-motion
Lev sundt - 12. oktober 2018 kl. 09:03
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke bare folkeskolens elever, som benytter den sidste dag inden efterårsferien til at motionere. Også en lang række medarbejdere på arbejdspladser ud over hele Danmark er aktive, når de deltager i Arbejdspladsernes Motionsdag.

Mere end 24.000 medarbejdere fra Faxe til Frederikshavn har meldt sig til kollegamotion, som blandt andet indbefatter kontorstols-yoga, trappeløb, skattejagter, høvdingebold, gåture, zumba og squats.

Mange ansatte vil også følge et motions-ur med simple råd og opfordringer til miniaktiviteter hver time.

Kreativiteten på arbejdspladserne og det faktum, at Arbejdspladsernes Motionsdag år for år mobiliserer et stigende antal deltagere, glæder formanden for Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard.

"Med Arbejdspladsernes Motionsdag gør vi det meget fleksibelt at sætte fokus på kollegamotion, og vi har samlet massevis af inspirationsmateriale på vores digitale platforme. Vi ved, at kollegamotion på arbejdspladser skaber værdi for den enkelte medarbejder, styrker fællesskabet og har en afsmittende, positiv effekt på trivslen, arbejdsglæden samt bundlinjen," siger Peder Bisgaard og supplerer:

"Vi har store ambitioner, og vi lægger os helt bevidst op ad Skolernes Motionsdag, som Dansk Skoleidræt med succes står bag. Når børnene kan, skal vi voksne også være aktive fredagen før efterårsferien. Det handler om et Danmark i bevægelse til gavn for os alle."

Ud over formandshvervet for hele firmadrætten står Peder Bisgaard i spidsen for Firmaidræt Hillerød, der er en af 31 firmaidrætsforeninger, som arrangerer lokale aktiviteter på Arbejdspladsernes Motionsdag.

I eksempelvis Arbejdernes Landsbank og Hvidovre Kommune er man gået 'all in'.
"Motion og sundhed er en prioritet for os i Arbejdernes Landsbank - ikke bare denne ene gang om året, men i dagligdagen. I løbet af det seneste år har vi udleveret fritidssko, vandflasker og aktivitetsure til samtlige 1.100 medarbejdere. Mange medarbejdere har en travl tilværelse, hvor arbejde og familieliv skal balanceres. Derfor kan kollegamotion i arbejdstiden være en god måde at få bevægelse og træning ind i hverdagen. For det er vigtigt at forebygge, ikke kun behandle - både vedrørende det fysiske og det psykiske," siger ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank, Gert Rinaldo Jonassen.

Firmaidrætten har i samarbejde med sundhedsfaglige konsulenter i Hvidovre Kommune udarbejdet specifikke aktivitets-postkort, der bevirker, at både embedsmanden på Rådhuset, pædagogen i vuggestuen og servicepersonalet på en skole let kan hoppe med på kollegamotionsbølgen og samtidig føle, at de alle - dvs. 4.500 ansatte - er en del af den samme arbejdsplads og det samme fællesskab.

"Det er et vigtigt signal at sende både til hinanden og udadtil, at vi støtter op om de sunde vaner og fælles oplevelser - noget vi i det hele taget gør ret godt i Hvidovre. Jeg ved, at der er mange, som cykler til møder ude i byen, vi går til stafetløb sammen og har gående MUS-samtaler," siger borgmester i Hvidovre Kommune, Helle Adelborg (S).

Kort om Arbejdspladsernes Motionsdag #AMdag:

- Arrangeres af Dansk Firmaidrætsforbund sammen med lokale firmaidrætsforeninger.
- #AMdag blev afviklet for første gang i 2015.
- I 2017 deltog i alt 21.700 medarbejdere på arbejdspladser over hele landet. 2016 (14.100), 2015 (5.676).
- Det behøver hverken være yndefuldt eller professionelt - bare sjovt!

Kilde: Dansk Firmaidrætsforbund