22. oktober 2019
Danskerne halter langt efter hvad høflighed angår.
Danskerne halter langt efter hvad høflighed angår.
Foto: Brett Mulcahy/Panthermedia
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor er du så sur og uhøflig....

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor er du så sur og uhøflig....
Lev sundt - 07. august 2019 kl. 12:25
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Tak fordi du siger godmorgen. Du er den niende i dag....."

Vi er i intercitytoget et sted på Sjælland. Klokken er lidt i 8 og den kvindelige togkontrollør har været på arbejde siden klokken fem om morgenen. Flere hundrede passagerer har hun kontrolleret på strækningen, men kun få har svaret venligt tilbage, når hun bad om at se billetten.

- Jeg ved ikke, hvad det er med folk. Det er som om de ikke kan få sig selv til at lukke munden op og give lidt høflighed retur, siger hun, inden turen går videre ned gennem kupeen til flere billettjek og flere sure miner.

På trods af, at vi igennem årtier har haft Emma Gads bog "Takt og Tone" som rettesnor for, hvordan man bør opføre sig, er vi danskere blevet et folk, hvor hver enkelt er sig selv nærmest.

Det ses tydelig i trafikken, hvor der køres alt for tæt på, blinkes med lygter og gives fuckfinger, hvis den forankørende ikke hurtig nok kan flytte sig.

I tog og bus breder vi os over flere sæder og giver sjældent plads til ældre, gravide og gangbesværede.

Når vi færdes rundt i det offentlige rum er det som oftest med øjnene klistret på en telefonskærm, men vi irriteret bumser ind i vores medmennesker.

Senest er sygeplejersker blevet nødt til at pille navneskiltet af uniformen, så de ikke kan blive overfusede og forfulgt uden for arbejdstiden.

Høflige i Sverige og Tyskland

Vores negative adfærd skiller sig ud, hvis vi sammenligner med vore nærmeste naboer. Høflighed er i højsædet, bare vi runder grænsen til Sverige eller Tyskland.

Her mødes vi ikke af ekspedienter, som enten ikke kan få øjnene væk fra mobiltelefonen og yde en service, eller som nidkært overvåger hvert skridt, vi tager i butikken.

Her holder vore medtrafikanter pænt tilbage og giver plads på vejen, og her bliver vi tituleret med "De" og får et "bitte" eller "varsågod" med på vejen.

Gik galt i 1968

Hvordan kan det være, at vi er blevet sådan - os danskere. Sure og uhøflige, når vi bevæger os mellem hinanden.

Ifølge historiker Henrik Jensen fra Roskilde Universitet gik det galt i de glade 68-dage, hvor alle pludselig skulle være lige og sige du til hinanden.

Det fortæller han til journalist og forfatter Torben Steno, der har skrevet bogen "Længsel efter faste former".

Igennem flere hundrede år havde hirakiet ligget fast fra kongen over adlen, borgerskab og bønder til den simple daglejer. Alle kendte deres plads i samfundet og behandlede hinanden derefter.

Men med den industrielle revolution blev samfundet brudt op, og dermed blev der også skubbet til hirakiet, og vi endte i 68-generationen, hvor høj som lav blev lige, hvor omgangsformerne ændrede sig og takt og tone forsvandt. Nu var det ikke længere fællesskabet med individet, som kom i centrum, mener Henrik Jensen.

Og Torben Steno følger op ved at mene, at den uhøflige omgangsform er noget særlig dansk. Måske fordi vi ikke som englænderne og tyskerne har et høftighedsord som "Please" eller "Bitte". Høflighedsord, der lige tager brodden af den hårde tone. I disse lande bruger man også fortsat tiltaleformen "De".

Og netop vores individuelle indstilling, godt støttet op af selfiekultur og sociale medier er med til at fremme mig-mig-mig-holdningen.

Høfligheden starter i familien

Ifølge forfatter Sofie Münster, der også står bag hjemmesiden Nordic Parenting, starter høfligheden i familien. Det er her vi opdrager børnene til af være høflige og hensynsfulde. Hun opremser bl.a. i sin bog “Kærlighed er ikke nok”, seks gode familievaner.

1. Forældrene er selv høflige – men ikke på en påtaget måde
2. Er gode til at stille krav til børnenes adfærd, så de lærer at udleve høflighed i praksis
3. Siger ‘nej’ på hensynsfulde måder
4. Er opmærksomme på andres følelser
5. Hilser og smiler
6. Forældrene opfodrer børnene til at være høflige, selvom de generte

Fordele ved venlighed


Der er ellers mange fordele ved venlighed. Det viser bl.a. en undersøgelse fra Oxford Universitet fra 2016.

Er vi venlige mod andre forårsager det en lille, men betydelig forbedring i vores subjektive velbefindende.

Desuden ser det ud til, at mens vi bliver lykkelige af at være venlige, bliver vi også venligere af at være lykkelige. En undersøgelse fra det japanske Tohoku Gakuin University fandt ud af, at glade mennesker styrker, opretholder og replikerer dette stadie ved at være venlige.

Kilder:

https://nordicparenting.dk/

Torben Steno: "Længsel efter faste former".

https://udforsksindet.dk/fordele-ved-venlighed/