23. oktober 2021
Modelfoto
Modelfoto
Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hver fjerde ung med hjertesygdom har ­overvejet ­selvmord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver fjerde ung med hjertesygdom har ­overvejet ­selvmord
Opdateret 29. juni 2021 kl. 16:23
Lev sundt - 29. juni 2021 kl. 16:06
Af Kristeligt Dagblad

Hjertesyge unge har en dårligere mental sundhed end andre unge. Det konkluderer en ny rapport, "Ungdomslivet med en hjertesygdom", som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Resultaterne stammer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 2038 unge i Danmark mellem 15 og 25 år med en hjertesygdom. Undersøgelsen havde til formål at belyse, hvordan et ungdomsliv med en hjertesygdom på­virker dagligdag og privatliv.

Det er særligt psykisk mistrivsel, der er mere udbredt hos hjertesyge unge end andre jævnaldrende, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved selvskadende adfærd og selvmordstanker.

Hele 27 procent af de unge med en hjertesygdom har været selvskadende i form af at brænde, rive, slå eller skære i sig selv.

Blandt de unge med en hjertesygdom på gymnasiale uddannelser har 19 procent af mændene og 41 procent af kvinderne svaret, at de har udøvet selvskade. Til sammenligning viser rapporten "Ung19", som Statens Institut for Folkesundhed udgav i 2020, at blandt andre unge på gymnasiale uddannelser har 10 procent af mændene og 24 procent af kvinderne udøvet selvskadende adfærd. En større andel af hjertesyge unge er altså selvskadende sammenlignet med andre unge.

Det bekymrer Tina Månsson Sloth, psykolog ved Hjerteforeningen i København. Hun mener, at den selvskadende tankegang kan hænge sammen med det at føle sig anderledes.

- Som ung med hjertefejl kan man føle sig unormal. Ungdomslivet er udfordrende generelt med skole, kærester og forventninger. Oven i det kommer et komplekst lag med en hjertesygdom, hvor de kan føle sig som nogle, der skiller sig negativt ud. Derudover lever vi i en præstationskultur, hvor man skal lykkes på alle områder, og hvor der ikke er plads til fejl, heller ikke hjertefejl, siger hun.

Særligt tankevækkende af undersøgelsens resultateter er, at 24 procent af de unge med hjertesygdom har overvejet selvmord. Blandt unge med en hjertesygdom på gymnasiale uddannelser har 23 procent mænd og 30 procent kvinder overvejet selvmord. Det er næsten hver fjerde ung. Det foruroliger Kirsten Boisen, der er overlæge på Ungdomsmedicinsk Enhed i København.

- Desværre er jeg ikke overrasket over resultaterne. Dårlig mental sundhed er noget, vi også ser for andre kronisk syge unge. Det er ærgerlige tal, og ærgerligt, at det ikke er så overraskende. Naturligvis bekymrer det mig, at så mange kronisk syge unge mistrives psykisk, siger hun.

Tina Månsson Sloth er enig med overlægen.

- Selvskade og selvmordstanker er generelt udbredt hos unge, men i endnu højere grad for unge med en hjertesygdom. Jeg opfatter det som et udtryk for, at livssituationen for den unge med en hjertesygdom er blevet uoverskuelig, og at man har fået så svære følelser, at man har svært ved at rumme dem. Selvmordstankerne er et desperat forsøg på at hjælpe sig selv ud af det, man er i. Det er nogle unge, der står i en svær situation. De skal selvfølgelig hjælpes, siger hun.

Kirsten Boisen mener, at der skal gøres noget nu.

- Vi har en stor forpligtelse til at hjælpe de unge. Det nytter ikke noget, at vi er gode til at operere syge hjerter, hvis de unge ender med at have så stor mistrivsel, at de tænker på selvmord eller endnu værre: gør det. Derfor har vi en forpligtelse til at kigge på hele mennesket og ikke kun på det syge organ, siger hun.

Men hvis ansvar er det at hjælpe disse unge?

- Sundhedsvæsenets. Den enkelte læge og sygeplejersken. Men det kræver et system, hvor der er plads og tid til det. Hjerteforeningen er oplagt til at skubbe til denne debat. Men det er en politisk beslutning, hvad der skal prioriteres i sundhedsvæsenet. Tina Månsson Sloth mener, at der burde være et mere synligt tilbud om hjælp.

- De unge skal ikke stå alene med ansvaret om at opsøge hjælp. Kommunen og uddannelsesstederne burde lave flere tilbud. Vi gør også, hvad vi kan i Hjerteforeningen. De unge står i en kompleks ungdomsperiode, hvor de oven i pakken har en sygdom, der gør det ekstra udfordrende at være ung.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?