26. oktober 2020
Mange kvinders fokus på at træne kroppen, vil på længere sigt få betydning for hvor godt de takler deres alderdom.
Mange kvinders fokus på at træne kroppen, vil på længere sigt få betydning for hvor godt de takler deres alderdom.
Foto: Dean Drobot/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Go' røv giver go' alderdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Go' røv giver go' alderdom
Opdateret 14. januar 2020 kl. 06:23
Lev sundt - 12. januar 2020 kl. 13:31
Af Søren Arildsen

En go' røv giver en go alderdom.... Når du slider i fitnesscentret for at få en flot og velformet bagdel, så er det ikke bare sædemusklerne, du sætter på arbejde. Det er også de store benmuskler, der bliver aktiveret i øvelser som squat, lunges, dødløft og hip thruster.

Og stærke muskler er vigtige. Ikke bare for at se flot og stram ud her og nu. Trænede muskler er med til at holde balancen og livet igennem sikre, at du er stærk nok til at udføre dagligdags opgaver som indkøb, madlavning osv. Også når du når op i en høj alder.

arrow Læs også: Bevæg dig bare lidt mere
Stærke muskler minimerer fald

Stærke muskler er bl.a. med til at minimere fald. Og fald er et stort problem blandt rigtig mange ældre.

Ifølge Sundhedsstyrelsen falder en tredjedel af ældre over 65 år mindst en gang om året. Andelen af fald stiger til halvdelen af alle ældre over 80 år.
Ældre, der er faldet én gang, har ifølge Sundhedsstyrelsen to-tre gange forhøjet risiko for at falde igen inden for det næste år.

COLOURBOX1011540

Styrketræning er bl.a. med til at styrke balancen
og minimere fald. Foto: #14/Colourbox


Det får du ud af stærke muskler

40-60 pct. af faldene fører til skader. 95 pct. af alle hoftebrud skyldes fald. Men et ud af hver tiende hoftebrud kunne undgås, hvis ældre var fysisk aktive 2-4 timer om ugen, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Der er flere ældre kvinder end mænd, som falder. Det skyldes, at kvinders muskelstyrke generelt er svagere end mænds.

Data fra Den Danske Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse fra 2005 viser, at langt færre kvinder end mænd uden besvær kunne gå 400 m i et stræk, gå på trapper én etage op og ned igen eller løfte 5 kilo.

For 60-64 årige fordelte det sig således i procent:
Kvinder: 89,4 - 86,8 - 82,9
Mænd: 90,9 - 91,2 - 93,7

For 65-79 årige fordelte det sig således i procent:
Kvinder: 77,9 - 74,1 - 70,0
Mænd: 83,2 - 84,4 - 89,2

For +80 fordelte det sig således i procent:
Kvinder: 49,7 - 45,4 - 37,9
Mænd: 56,5 - 56,5 - 66,0

Træn og fasthold din styrke
Ældre, som styrketræner, kan fastholde eller forbedre sin muskelstyrke markant.
Når du har rundet 50 år, mister du årligt i gennemsnit 1-1,5 procent af din muskelmasse, hvis du ikke træner.
Til gengæld kan du også i en høj alder gen-opnå en stor muskelstyrke ved regelmæssig styrketræning.
Booty-ændringen

I gamle dage - og her taler vi om vores forældre og bedsteforældres generation - var det ikke normalt at træne. Slet ikke som kvinde. Det var stadig de gamle kønsmønstre, som prægede dagligdagen. Manden gik på arbejde. Kvinden klarede indkøb, madlavning, rengøring og børnepasning.

De mange huslige sysler betød, at der ikke var meget overskud til kropslige aktiviteter. Kvinder blev heller ikke betragtet som nogen, der skulle være stærke, svede eller yde sportslige præstationer. Så det krævede sin kvinde, at bryde ud af normen.

Enkelte kvinder ville dog ikke sættes i bås. Et eksempel er marathonløberen Kirsten Carlsen, som i 1968 repræsenterede Danmark i langrend ved Vinter-OL i Grenoble. Hun vandt siden Eremitageløbet fire gange i træk. I 1970 satte hun ved et løb i Holte i Nordsjælland uofficiel verdensrekord på marathon med tiden 3,13,24 timer.

Kirsten Carlsen har tidligere fortalt, at en gang i 60'erne, hvor hun løbetrænede i Søndermarken i København, blev hun stoppet af en politipatrulje. Betjentene mente, der måtte være noget galt, siden hun løb...

Siden den gang har opfattelsen ændret sig. I dag er der ingen som undrer sig over, at kvinder løber eller styrketræner. På catwalken dukker der flere og flere kvindelige modeller op, som ikke er radmagre, men som gerne viser deres former frem. I fitnesscentrene er der flere og flere kvinder, som løfter tunge vægte for at blive stærke og mere stramme i betrækket.

Det skifte i opfattelsen af hvordan en kvinde skal være, og hvordan en kvindekrop skal se ud, kan man blandt andet takke kendisser som Beyonce, Jennifer Lopez og Kim Kardashian for. De repræsenterer en ny kropsopfattelse og lufter gerne deres veltrænede kroppe - herunder også deres velformede bagdele på de sociale medier.

Netop den opfattelse af hvad en kvindekrop kan, og hvordan den skal se ud, vil over tid forhåbentlig ændre de kvinder, som fremover skal flytte fra eget hjem og ind på plejehjemmene. Det vil derfor i mindre grad være dårlig balance og svækkede muskler, som sender ældre ind i den plejekrævende verden.

Jennifer Lopez

Kendisser som Jennifer Lopez er med til at rykke opfattelsen af,
hvad kvinder kan, og hvordan de bør se ud.
Celebrity Photo/colourpress


Det sker der når du træner

Når du styrketræner, opbygger du stærkere muskler. Stærkere muskler betyder:

- at din balance bliver bedre, så du minimere risikoen for at falde
- at musklerne bedre støtter knogler og led, så du f.eks forebygger rygproblemer
- at knogletætheden øges, så du mindsker risikoen for knogleskørhed
- at du forebygger forhøjet blodtryk, hvis du kombinerer styrketræningen med konditionstræning
- at du øger kroppens udskillelse af endorfiner, så du mindsker risikoen for depression
- at du igennem øget muskelmasse øger din kalorieforbrænding og dit stofskifte, så du forebygger livsstilssygdomme

arrow Sådan kommer du af med din kontornumse
20. januar 2019 kl. 10:31 Opdateret: kl. 13:01
arrow Disse seks øvelser holder dig skarp
19. december 2018 kl. 12:30 Opdateret: kl. 11:02
arrow Derfor skal du træne lårbasserne
18. maj 2018 kl. 11:35 Opdateret: kl. 13:15
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?