25. maj 2019
Mange unge skammer sig over, at de ikke kan leve op til egne eller andres forventninger. Det giver stress og mistrivsel.
Mange unge skammer sig over, at de ikke kan leve op til egne eller andres forventninger. Det giver stress og mistrivsel.
Foto: vmaslova/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forventningspres giver unge stress

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forventningspres giver unge stress
Lev sundt - 27. februar 2019 kl. 11:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For få uger siden åbnede en chatlinje på Aarhus Universitet, hvor studerende med ondt i livet kan få anonym hjælp fra andre studerende, der sidder klar ved chatten om aftenen. Det er et ekstra tilbud i forhold til den anonyme telefonlinje AU Helpline, som et frivilligt hold af studerende etablerede i efteråret. Det er både unge kvinder og mænd, der benytter sig af tilbuddet. Og antallet er stigende. Typisk handler henvendelserne om ensomhed, stress og angst, og som oftest er det en følelse af stort præstationspres, der ligger bag. Og et udtalt lavt selvværd.

- Mange af de frivillige bag AU Helpline har selv haft det svært og ville have ønsket, at der tidligere var et lignende tilbud til dem, fortæller Eva Poulsen til Kristeligt Dagblad.

Hun læser medicin og tog initiativet til den anonyme telefonhjælp, fordi hun var bekymret over den udvikling i trivslen blandt studerende, som blev dokumenteret i en undersøgelse på universitetet i 2017. Her kom det frem, at hver femte studerende oplever stress i hverdagen, hvilket er næsten en fordobling i forhold til målingen i 2011.

- Og det er vel at mærke ikke den "gode" stress, de studerende oplever, men alvorlig stress med hjertebanken, uro og søvnproblemer. Når de så ringer til os, undskylder flere af dem nærmest, at de henvender sig. De skammer sig over, at de har det svært. For mange har enormt høje forventninger til sig selv og bliver også mødt med høje forventninger, og der er derfor et stort tabu forbundet med ikke at kunne leve op til dem. Ikke at kunne alt til perfektion. Derfor også den store ensomhed, for hver enkelt tror, at han eller hun er den eneste, der har det svært eller måske oplever at dumpe til en eksamen, fortæller Eva Poulsen.

Middelmådighed som ideal

I de senere år har flere sundheds- og trivselsundersøgelser peget på samme tendens. At et stigende antal unge mistrives. Og at det i høj grad også gælder unge fra såkaldt ressourcestærke miljøer. Det er de samme unge, som højskoleforstander Simon Axø møder på Testrup Højskole. Og netop i den gruppe, at han møder flere, som har det svært, og hvor depression og angst hører deres ungdomsliv til. I sine samtaler og oplæg til de unge er han derfor begyndt at tale om "middelmådighed" som et ideal, der er værd at stræbe efter. Præcis som ikke mindst Grundtvig fremhævede ved at tale om "et jævnt og muntert virksomt liv på jord".

- Da Grundtvig skrev, var ord som "jævnt" og "ordinært" forbundet med beskrivelser af det gode liv. I dag skal der mere til. Vi skal være "ekstraordinære", og de mere jordbundne kategorier har fået en negativ klang, og det præger de unges forventningshorisont, siger Simon Axø, der oplever, at mange unge føler sig pressede, fordi de netop stræber mod "det perfekte2 eller "det sublime".

At unge såkaldt ressourcestærke i stigende grad mistrives, kan specialkonsulent Rune Mastrup Lauridsen også genkende fra sit arbejde med studievejledning på Syddansk Universitet. Han arbejder på nationalt plan med kompetenceuddannelse af vejlederne på landets universiteter og har holdt mange foredrag under overskriften "Generation Z og deres præstationskultur".

Helt overordnet handler det om at "aftabuisere" og kollektivisere de følelser, som de studerende har, og som de tror, de er alene med, fortæller han.