25. maj 2019
Flere børn, unge og voksne skal til at udfolde sig i det fri, i den nære natur, hvor de bor eller dagligt opholder sig. Det mener Nordea-fonden som vil bruge halvanden milliard kroner på projektet.
gallery icon

Se billedserie

Flere børn, unge og voksne skal til at udfolde sig i det fri, i den nære natur, hvor de bor eller dagligt opholder sig. Det mener Nordea-fonden som vil bruge halvanden milliard kroner på projektet.
Foto: Kristoffer Melson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fond bruger halvanden milliard på at få danskere ud under åben himmel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fond bruger halvanden milliard på at få danskere ud under åben himmel
Lev sundt - 28. februar 2019 kl. 06:19
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I de kommende tre år vil Nordea-fonden fokusere massivt på at tilgodese projekter, der kan få flere danskere ud i det fri. Til det projekt har fonden afsat halvanden milliard kroner. Det skriver Nordea-fonden i en pressemeddelse.

I de senere år er flere danskere i alle aldre søgt ud under åben himmel, og den udvikling booster fonden nu ved at støtte initiativer, som inspirerer flere til at søge ud i den nære hverdagsnatur.

"Fokusområdet skal få flere børn, unge og voksne til at udfolde sig i det fri, i den nære natur, hvor de bor eller dagligt opholder sig. Det handler om at øge bevidstheden om den nære natur og se muligheder i krattet, græsplænen, parken og søen," siger Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen.

N-vitaminer mod stress

At flere bevæger sig ud i det fri, kan ifølge læge og tv-vært Peter Qvortrup Geisling få en positiv betydning for folkesundheden og ikke mindst for børnene. For naturen er rig på det, tv-lægen populært kalder N-vitaminer.

"Stress og mental usundhed er det næste årtis store folkesygdom, og der er solid, videnskabelig dokumentation for, at naturen er rigtig god i forebyggelsen af stress. Men børnene ved jo ikke, at naturen findes, hvis de ikke har smagt den. Derfor skal vi huske at give børn og børnebørn vitamin N. Den fra naturen," siger Peter Qvotrup Geisling.

Om baggrunden for valget af fokus, siger Henrik Lehmann Andersen:
"Vi har en klar efterspørgselsdreven tilgang i vores virke. Vi lytter til, hvad der rører sig på samfundets demokratiske og folkelige dagsordener, og hvad ansøgere henvender sig med af projekter og udfordringer. "

Forventer at uddele 1,5 mia. på tre år

Henrik Lehmann Andersen tror, at en markant del af de 1,5 mia. kroner, som Nordea-fonden forventer at uddele i de kommende tre år vil kunne øremærkes til to nye fokusområder. Foruden 'Flere ud i det fri' bliver 'Flere børn der blomstrer' også et markant fokusområde. Det er nyt og udtryk for en skærpet strategi, at fonden hermed udpeger to fokusområder. Men fondens retning mod gode liv, fællesskaber og aktivitet er uændret.

Strategien er nærmere beskrevet på fondens hjemmeside. Her er også mulighed for at få en hurtig vurdering af, hvorvidt ens projekt er relevant for fonden, og rådgivning om hvilken af fondens medarbejdere, man kan tage en nærmere dialog med. Uddelinger sker løbende.

Fakta om 'Flere ud i det fri'

Fonden har fokus på initiativer, der:
* Styrker den mentale sundhed og bruger det fri som sundhedsfremmende arena, f.eks. vandring, badning, sanseoplevelser, hjernetræning

* Motiverer flere til motion og bevægelse, f.eks. mountainbike, havsvømning, skov-fitness, orienteringsløb, sejlads, roning og oplevelser med vand

* Udvikler rekreativ natur og giver lettere adgang til aktiviteter i den nære natur, f.eks. sankning, fiskeri, dyrkning, plantning, stier og faciliteter

* Tilbyder kunst- og kulturaktiviteter i det fri, f.eks. historiefortælling, fællessang, dans, teater, litteraturoplevelser.

Kilde: Nordea-fonden