23. oktober 2021
Alt for få mænd går til læge i tide.
gallery icon

Se billedserie

Alt for få mænd går til læge i tide.
Foto: Kzenon/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er du mand - så ser det skidt ud....

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er du mand - så ser det skidt ud....
Lev sundt - 22. juni 2021 kl. 13:29
Af Søren Arildsen

Er du mand ser det ikke for godt ud for din fremtid... Du kan forvente at leve mellem 3 og 13 år kortere end din kone. Og inden du dør, kan du regne med at skulle slås med alvorlige og langvarige sygdomme.

Årsagen til alle fortrædelighederne er den simple, at mænd kommer for lidt og for sent til lægen. Det understreger Forum for Mænds Sundhed.
I 2014 stod mænd kun for lige under 40 procent af samtlige konsultationer med en praktiserende læge. Det viser tal fra Danske Regioner.

Hver gang 100 kvinder dør af kræft, dør der 140 mænd af samme sygdom. I andre sygdomme som f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme er tendensen den samme.

Hos Forum for Mænds Sundhed har man gennemført en interview-undersøgelse blandt en række mænd for at få klarlagt, hvorfor de ikke går til lægen.

To svar går igen. Dårlige erfaringer med lægen og for kort tid hos lægen til at forklare og fremlægge problemer.

Et tredje svar i undersøgelsen er, at mænd ikke vil virke pylrede. De vil ikke være sådan nogle pivskider, som "render til læge i tide og utide".

Hvis man vil have flere mænd til at gå til læge, så anbefaler Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, at man begynder at indkalde mænd til tjek hos lægen ligesom man får indkaldelse til tandlæge. En anden mulighed kunne være at lave helbredstjek ude på arbejdspladserne.

- Får mænd en indkaldelse, så skal de nok møde frem viser erfaringerne, understreger Svend Aage Madsen.

arrow Læs også: Tjek dig selv mand

Mænd vil ikke være pivede. Derfor går de ikke til læge lige så ofte som kvinder. Foto: Monkey Business Images/Colourbox

Sundhedsuge: Fokus på mænds sundhed

Forum for Mænds Sundhed har netop gennemført "Mændenes Sundhedsuge". I den blev der sat fokus på verdenssundhedorganisationen, WHO’s ’Strategi for bedre sundhed for mænd’.

Strategien går ud på, at køn skal tænkes ind i sundhedspolitik. Der skal simpelthen lægges en strategi for fysisk og mental sundhed og trivsel hos mænd.
Samtidig skal der prioriteres at gøre noget ved de forhold, der udsætter mænd for sundhedsrisici, og som giver dem så stor dødelighed.
Og endelig skal sundhedssystemet indrettes, så tjenesterne også passer til mænd i alle aldre.

Ikke mindst fokus på det mentale hos mænd er vigtigt understregede man i sundhedsugen.
Undersøgelser har vist at kun halvdelen af de mænd, der har en depression, vælger at komme i behandling. Heller ikke sundhedsvæsnet er dygtige nok til at finde og give relevante tilbud til mænd med psykiske problemer. Bl.a. derfor begår mænd selvmord tre gange så hyppigt som kvinder.

Du kan læse mere om mænds sundhed her:

https://sundmand.dk/Forum-for-maend-og-sundhed.php

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?