14. oktober 2019
Det er vigtigt at komme ud af sengen, også selv om man er syg. Bevægelse modvirker tab af muskelstyrke og kondition.
Det er vigtigt at komme ud af sengen, også selv om man er syg. Bevægelse modvirker tab af muskelstyrke og kondition.
Foto: David Pereiras/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det er farligt at ligge i sengen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er farligt at ligge i sengen
Lev sundt - 16. september 2018 kl. 12:04
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er farligt at ligge i sengen. Er du syg og må holde sengen flere dage i træk, bliver du hårdt ramt på både din styrke og kondition. Det siger Bente Klarlund, der er professor ved Københavns Universitet i integreret medicion, overlæge samt forfatter til bogen "Walk-up - så går det bedre".

arrow Læs også: Dårlig søvn er en alvorlig trussel

Kan det ikke være lige meget, at man slapper af et par uger i sengen?

Nej, for det er ikke ufarligt at være sengeliggende, understreger Bente Klarlund og henviser i bogen til et forsøg, der blev gennemført i 1966.

Fem unge mænd blev lagt i sengen i tre uger. Der var ikke tale om meget strengt sengeleje. F.eks. havde de unge mænd lov til at gå på toilettet, og de måtte bevæge sig i sengen.

I gennemsnit faldt deres kondition i løbet af de tre uger fra 43 til 33. Det tog dem derefter fem måneder med struktureret træning, før de havde genvundet konditionen.

Forskerne genundersøgte de samme fem mænd 30 år efter. I løbet af de år, hvor de altså var blevet 30 år ældre, var deres kondital også faldet. Fra 43 til 33. Når man ligger i sengen i tre uger, taber man altså det samme i kondition, som når man bliver 30 år ældre!

Derfor er det vigtigt at holde sig i gang. Bente klarlund anbefaler, at man bevæger sig - også under et sygeleje.

Og generelt skal man tænke sig om og bevæge sig. For bevæger du dig, bevarer du dig, understreger Bente klarlund, der også giver nogle gode råd til, hvordan man får tænkt bevægelse og motion ind i hverdagen.

For ligesom at understrege pointen henviser Bente Klarlund i bogen til en anden undersøgelse.

Unge mænd, som gik 10.000 skridt daglige måtte i to uger kun gå 1500 skridt om dagen.

Formålet med undersøgelsen var at vurdere konsekvenserne af en inaktiv livsstil. De gik på arbejde og passede deres studier, men var altså
dovne.

På bare 14 dage skete der følgende:

- Deres kondition faldt med 7 %.
- De tabte i gennemsnit 1,2 kg muskelmasse.
- Deres totale fedtmængde ændrede sig ikke, men en scannings-undersøgelse viste, at de havde fået mere af det farlige fedt omkring de indre organer (æblefacon).
- Når de fik et fedtholdig måltid, havde de højere koncentrationer af fedt i blodet og i længere tid.
- Når de fik et kulhydratrigt måltid, skulle de producere betydeligt mere insulin, som udtryk for at de var blevet insulin-resistente, dvs. havde udviklet en forløber for gammelmandssukkersyge (type 2-diabetes).

Disse voldsomme ændringer indtrådte altså ved en livsstil, der svarer til en daseferie på stranden, og viser, at passiv livsstil i sig selv er en årsag til kroniske livsstilssygdomme, understreger Bente Klarlund.

Bogen kan læses online/downloades på Centre of Inflammation-metabolism, der hører under Rigshospitalet:

http://www.inflammation-metabolism.dk/index.php?pageid=16

arrow Sådan sover du bedre
02. september 2018 kl. 11:43 Opdateret: kl. 11:43
arrow Sex eller smartphone? Danskerne har talt
19. august 2018 kl. 14:54 Opdateret: kl. 15:42
arrow Varme nætter sender kroppen på overarbejde
25. juli 2018 kl. 12:54 Opdateret: kl. 12:56