25. maj 2019
Det kløer og krasser, når man har fået fnat.
Det kløer og krasser, når man har fået fnat.
Foto: sumroeng chinnapan /Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor får du fnat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor får du fnat
Lev sundt - 12. maj 2019 kl. 13:11
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Klør og kradser din hud og føles den rigtig irriteret, så kan det meget vel tænkes, at du har fået fnat.

Hudlidelsen har de seneste år spredt sig markant. Flere skoler melder om fnat-udbrud og blandt efterskole-elever er fnat et tilbagevendende problem. Men også hos plejekrævende ældre møder man hudsygdommen, som kan sprede sig via plejepersonalet.

Fnat spredes ved kropskontant. Hud mod hud eller gennem sengetøj, håndklæder og tøj.

Tre årsager til fnat:

- at have samleje eller blot dele seng med en smittet person
- at overnatte under primitive forhold som turist i 3.-verdenslande
- at komme i nærheden af en person, der har ”skorpefnat", fx under ophold på hospital eller anden institution.

Hudlidelsen skyldes scabiesmiden, som også kaldes fnatmiden. Hunmiden graver små gange under huden, hvor den lægger sine æg. Når du efter nogle uger føler, at huden kløer, skyldes det en allergisk reaktion på miden og dens afføring.

Typisk ses fnatmidegangene på siden af fingrene, omkring håndleddet og i albuerne, men i visse tilfælde kan de også ses omkring brystvorterne eller på kønsorganerne, hvor man desuden ofte også får små, røde og hårde knuder.

Har du først fået fnat, skal du forbi apoteket og få en creme til behandling. Samtidig skal du vaske dit tøj og sengetøj. Alternativt lufte det godt. Fnatmiden kan overleve i tøj i op til fire døgn. Også din partner og nærmeste familie skal behandles.

Cremen gnides grundigt ind i huden på hele kroppen fra kæberande og nedefter. Cremen smøres bedst på om aftenen og skal virke natten over, hvorefter den vaskes af.
Til forskel fra voksne kan børn under 1 år have fnat i ansigt og hårbund, så disse områder skal også behandles.

I løbet af et par uger vil behandlingen slå igennem og fnatten forsvinde.

Kilder:

https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/f/fnat

https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/fnat.htm

https://www.apoteket.dk/sygdom/hudsygdomme/fnat