24. september 2018
Der er en naturlig forklaring på, hvorfor det føles hårdere at cykle om vinteren.
Der er en naturlig forklaring på, hvorfor det føles hårdere at cykle om vinteren.
Foto: News Øresund - Johan Wessmanh/CC 2.0
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor er det hårdt at cykle om vinteren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor er det hårdt at cykle om vinteren
Lev sundt - 13. marts 2018 kl. 10:53
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Synes du også, det er hårdere at cykle om vinteren end om sommeren? Det skyldes, at de lave temperaturer gør luften ekstra tung. Kold luft yder nemlig en større luftmodstand end varm. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Luften ændrer massefylde i forhold til lufttryk og temperatur. Er lufttrykket højere, og temperaturen lavere er luftens massefylde større. Derfor vil du enten skulle bruge mere energi på at køre den samme hastighed som om sommeren - eller belave dig på at komme frem ved en lavere hastighed.

Mens lufttrykket i danmark i gennemsnit er stort set end sommer som vinter, svinger temperaturen som bekendt ret meget.

Forskellen fra at cykle i 20°C til at cykle i temperaturer omkring frysepunktet betyder, at den procent-mæssige forskel i vindmodstand ved samme hastighed vil være ca. syv procent, oplyser DMI.

Du skal altså træde med syv procent mere kraft for at opnå samme hastighed om vinteren som om sommeren.

Den forøgede luftmodstand gælder selvfølgelig også for andre transportmidler. Biler bruger f.eks. mere benzin, og togene mere el og diesel for at holde den samme hastighed om vinteren.